unisportShop2017

Real Madrid vil have målfarlig midtbane

Real logo 241118

Real Madrid har savnet mål fra midtbanen denne sæson, men det vil man gøre noget ved til den kommende sæson, hvor man planlægger at gå på rov i Premier League og hente tre af de største profiler.

Real Madrid har nemlig stort ønske om at hente Eden Hazard, Paul Pogba og danske Christian Eriksen, som sammenlagt siden 2014 har stået for gennemsnitligt 36,6 mål pr. sæson.

Eden Hazard meldes praktisk talt på plads i Real Madrid og har siden sæsonen 2014/15 scoret 78 mål for Chelsea, hvilket svarer til 15,6 mål pr. sæson. I denne sæson er han noteret for 19 mål, hvilket er en udligning af hans bedste resultat nogensinde i England.

Paul Pogba er et andet stort ønske hos Zinedine Zidane. Den franske midtbanespiller er noteret for 51 mål siden sæsonen 2014/15 og det svarer til et snit på 10,2 mål pr. sæson, men han er målmæssigt i gang med sin bedste sæson for Manchester United med foreløbig 16 mål.

Christian Eriksen har længe været på blokken i Real Madrid, hvor man ser ham som den ideelle afløser for Luka Modric. Han har scoret 54 mål siden sæsonen 2014/15, hvilket er et snit på 10,8 mål pr. sæson. Han har i denne sæson scoret 8 mål indtil nu.

Ingen af Real Madrids midtbanespillere når samme statistik som tre ovennævnte spillere. Marco Asensio er tættest på med gennemsnitligt 9 mål pr. sæson. Isco følger lige efter med 48 mål i sine 6 sæsoner i Real Madrid, hvliket svarer til et snit på 8 mål. Lucas Vázquez på tredjepladsen har i sine fire sæsoner scoret 21 mål, hvilket svarer til gennemsnitligt 5,2 mål pr. sæson.

Hvis man ser på Real Madrids midtbane i de seneste mange sæsoner, nemlig Casemiro, Kroos og Modric, så har de i de seneste 5 sæsoner scoret 46 mål, hvilket svarer til 9,2 mål i snit og altså 27,4 mål færre end Real Madrids tre transfermål fra den engelske Premier League.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.