Første mandagskamp i næsten fem år

Aftenens besøg på Estadio Butarque bliver den 35. gang, at Real Madrid har måtte snøre støvlerne for at spille en fodboldkamp på en mandag. Det er hidtil blevet til 22 kampe i ligaen, 10 i Copa del Rey, én i den nu hedengangne Mancomunado-turnering i 1931, og én gang ved VM for klubhold mod Raja Casablanca i 2000.

Generelt er det gået nogenlunde for Real Madrid, når de har spillet på ugens første dag - af de foreløbige 34 kampe, er det blevet til 22 sejre, fem uafgjorte og syv nederlag. Man har scoret 66 mål og indkasseret 34, mens det er blevet til fire clean sheets i de seneste fire mandagskampe. Man har formået at få modstandernes net til at blafre i 26 ud af de 34 forsøg.

Første gang Real Madrid spillede en mandagskamp var klubbens tredje officielle kamp, en semifinale i Copa de España i 1903, en kamp, som man vandt med 4-1 over Español. I sæsonerne 1996-1997 og 1997-1998 spillede Real Madrid ti ligakampe på mandage. Det seneste mandagsnederlag var et, der er svært at glemme og smertefuldt af huske - et pinligt nederlag på 5-0 til José Mourinhos Madrid i november 2010. Kampen hvor selv Jeffren scorede.

Vi skal tilbage til august 2014 for at finde Real Madrids seneste mandagskamp, Her mødte man Córdoba, som i første runde af ligaen blev sendt hjem med et 0-2-nederlag på mål af Cristiano Ronaldo og Karim Benzema.

Seneste artikler...

Annonce