Daily Express: Eriksen vælger Real Madrid

Ifølge engelske Daily Express har Christian Eriksen valget mellem Manchester United og Real Madrid til sommer og han skal angiveligt have besluttet sig for et spansk eventyr.

Danskeren har kontraktudløb i 2020 og derfor er det sidste chance for Tottenham for at få penge i kassen for Eriksen, hvilket så småt er ved at gå op for Daniel Levy, som har takseret Christian Eriksen til 100 millioner €.

Tottenham er også mest indstillet på et salg til Real Madrid, idet man ikke ønsker at sælge til en direkte konkurrent om de sekundære pladser i Premier League og samtidig har man ikke det bedste forhold til Manchester United efter salget af Dimitar Berbatov tilbage i 2008.

Seneste artikler...

Annonce