Herrerín: Real Madrid har ikke noget at spille for

Athletic Bilbaos målmand, Iago Herrerin, har til et event i Fútbol Emotion Bilbao butikken udtalt, at holdet skal passe på med at undervurdere Real Madrid, i søndagens kamp på Estadio Santiago Bernabéu, på baggrund af deres dårlige sæson.

Den 31-årige Bilbao-spiller indrømmede, at Los Blancos har haft en ringe sæson, men opfordrede sin holdkammerater til at være påpasselige med at underkende dem. Kampen er nemlig vigtig for det baskiske hold, der jagter en placering i LaLiga, der giver dem mulighed for at spille europæisk.

- Vi har ikke vundet dér i mange år, men det er os der har noget at spille for og det skal vi vise i kampen.

- De spiller ikke for noget, og jeg siger det i gåseøjne, men de er Real Madrid og det er farligt når man undervurderer dem.

Sidan Gaizke Garitano blev forfremmet til cheftræner i Athletic Bilbao, gik det baskiske hold fra at kæmpe om at undgå nedrykning, til at kæmpe om de europæiske pladser.

- Da Gaizka kom til holdet, var vi ret nede, og i den første uge med ham, vandt vi en kamp, hvilket var afgørende.

- Vi begyndte at score nogle mål, vi fik fuldt udbytte af de vi lagde i og vi formåede at komme ud af et kritisk stadie.

- Målet er Europa League kvalifikation og det er essentielt at være et af de bedste hold.

- Vi har kæmpet for det og forhåbentlig kan vi sige i slutningen af sæsonen, at vi har en plads i turneringen.

Seneste artikler...

Annonce