unisportShop2017

En historisk sæson for Benzema

15559547628452.jpg

Karim Benzema er en af de eneste Real Madrid-spillere, der vil kunne se tilbage på den igangværende sæson med stolthed.

Franskmanden har i indeværende sæson scoret flest mål, spillet flest kamp, fået flest minutter, vundet flest kampe og er har været i startopstillingen flest gange. Benzema har altså været en afgørende faktor Real Madrid-holdet, der ellers har haft en skuffende sæson.

Med 30 mål i bagagen, er Benzema altså Real Madrid-topscorer og uhyggeligt tæt på at slå sin personlige rekord, med flest mål i en sæson. Den rekord sætte franskmanden i sæsonen 2011/2012, hvor han scorede 32 mål.

Men selvom den franske angriber har leveret flere mål end normalt, efterlod Cristiano Ronaldo et tomrum, i forbindelse med antallet af scoringer, da han skiftede til Juventus. Men faktisk er Benzemas 30 scoringer mere end de 26 Ronaldo har formået at score i sin debutsæson i Juventus.

Real Madrid 2. bedste målscorer i indeværende sæson er, den ellers meget upopulære, Gareth Bale. Waliseren er med sine 14 scoringer den, der har scoret flest mål næst efter Benzema. På 3. pladsen ligger Sergio Ramos, der har scoret 11 mål.

Benzema har desuden stået for klubbens otte seneste mål, hvilket aldrig er set i Real Madrid før. Franskmanden har altså slået Ferenc Puskas rekord fra sæsonen 1961/1962, hvor Puskas stod for at score holdets seneste syv mål.

Da Real Madrid i søndags mødte Athletic Bilbao, var det Benzemas 50. kamp i sæsonen ud af 52 mulige. Han har således spillet alle kampe i Champions League, LaLiga, Club World Cup og European Super Cup. De eneste to kampe franskmanden har misset er i Copa del Rey. Ingen anden spiller i Real Madrid-truppen har altså spillet lige så meget som Benzema. De eneste der nærmer sig er Luka Modric, der har spillet 43 kampe og Ramos og Lucas Vazquez, der hver har spillet 42.

Benzema er, som nævnt, ikke kun den spiller der har optrådt i flest kampe, men også den der har spillet flest minutter. I kampen mod Bilbao rundede angriberen 4.000 minutter og det ville ikke komme som en overraskelse, hvis han fik mange flere, med den form han er i.

Alt Benzemas hårde arbejde, har altså ikke været forgæves, og han er da også blevet belønnet med spilletid i stort set alle kampe. Den seneste kamp franskmanden ikke deltog i, var tilbage i januar, hvor Real Madrid mødte Leganés i Copa del Rey.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.