unisportShop2017

Zidane ændrer tingene i pausen

Zidane laliga 040419

Zinedine Zidane bliver ofte beskyldt for ikke at have taktiske værktøjer nok til at vende kampe og lave afgørende ændringer i løbet af opgørene, men det er faktisk præcis hvad han har præsteret siden sin tilbagevenden til Real Madrid.

I flere af klubbens kampe er Real Madrid gået til pausen med et dårligt resultat, som man så har formået at vende i anden halvleg og det skyldes ifølge flere spillere Zidanes evne til at udnytte de 15 minutters pause mellem halvlegene. Eksempelvis sagde Reguilón følgende efter kampen mod Eibar, hvor man var bagud 0-1 ved pausen, men endte med at vinde 2-1:
- Zidane fortalte os fire ting i pausen og vi afsluttede kampen, som vi gjorde. Det gjorde indtryk.

Og Vallejo fulgte op efter weekendens kamp mod Ath. Bilbao, hvor man kom ud til anden halvleg og viste flot spil:
- Det var også afgørende, at El Míster i pausen fortalte os 2-3 ting, som vi skulle justere.

Faktisk har Real Madrid ikke formået at være foran i de 6 kampe, som Zidane har stået i spidsen for Real Madrid, siden sin tilbagekomst, hvor man har spillet uagjort mod Celta, Huesca og Ath. Bilbao, mens man har været bagud mod Valencia, Eibar og Leganés.

Til gengæld er man kommet tilbage i kampene mod Celta, Huesca, Eibar, Leganés og Ath. Bilbao og har vundet anden halvleg, mens man spillede anden halvleg uafgjort med Valencia. Man har altså hentet 3 sejre i anden halvleg, hvor man er gået til pausen med uafgjort. I en kamp har man været bagud ved pausen og har vundet på en stærk anden halvleg, mens man mod Leganés var bagud ved pausen og fik uafgjort med hjem. Kun mod Valencia fik man ikke vendt det til et godt resultat.

Real Madrids målscore i første halvleg har således været 1-4, mens man i anden halvleg har en målscore på 11-2.

Kritikere vil naturligvis påpege, at Real Madrid kun har formået at vende resultaterne mod svage modstandere, mens man tabte til Valencia, som vel er det stærkeste af de hold, man har mødt, men her er det også værd at erindre, at netop Zidanes dundertaler i halvlegene i CL-finalerne var stærkt medvirkende til, at Real Madrid fik hevet trofæerne hjem.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.