unisportShop2017

Optakt: Real Madrid vs. Real Betis

Efter en af de mest deprimerende sæsoner i mands minde, er det endelig blevet tid til at lukke og slukke for 2018/19-kampagnen for Real Madrid. Det sker når Kongeklubben på Bernabeu tager imod Real Betis søndag klokken 12.

Hjemmeholdet har absolut intet at spille for, en tredjeplads bliver resultatet af sæson 1 efter Cristiano Ronaldo. For gæsterne er der en anelse spænding. Således kan det blive til alt fra 10-13, men det må også siges at være primært kosmetiske placeringer, for en klub som ellers havde europæiske pladser som målsætning inden sæsonen.

Søndag bliver også – forhåbentlig, vil de fleste fans mene – formentlig sidste gang walisiske Gareth Bale optræderne i den hvide trøje. Derfor bliver det også yderst spændende, hvordan Bernabeu tager imod spilleren, der har været alt fra afgørende i flere Champions League-finaler, til fornærmende ringe i indeværende sæson.

Derudover får spillere som Dani Ceballos, Marcos Llorente og Lucas Vazquez måske en sidste chance for at vise deres værd, inden det i sommerpausen skal afgøres om de har en fremtid i den spanske hovedstad. Ceballos som blev hentet hos netop Betis bliver helt sikkert spændende at følge, hvis Zidane giver ham minutter i opgøret.

Hos gæsterne er man uden den snart 38-årige profil Joaquin, hvorfor det tyder på et gensyn til en gammel kending i Jesé Rodriguez. Jesé, der engang var så lovende, har desværre aldrig fundet sig til rette i nogen klub siden han forlod barndomsklubben, kan passende bruge minutterne på at vise sit værd, så endnu en klub i næste sæson tør tage chancen med evighedstalentet. En trist skæbne, for en spiller, der engang var spået en ganske stor karriere.

En anden gammel kending, Sergio Canales, vil også gå glip af opgøret, da han er blevet – yeps, skadet. Canales har haft mere succes med karrieren end Jesé, og har derfor været en bærende kraft i sæsonen for Betis, men vil altså gå glip af opgøret.

Derimod er Lo Celso og Firpo begge med for de grøn-hvide. De to har i løbet af sæsonen begge været rygtet til Madrid, men efterhånden som de er gået i stå i sæsonens løb, er rygterne om dem også så småt forstummet til fordel for større navne. Men en stor indsats på Bernabeu har det med at ændre på den slags.

Zidane må til opgøret se bort fra Odriozola, Vallejo, Casemiro og Ramos. Derfor er der heller ikke meget tvivl om bagkæden, som vil bestå af Carvajal, Nacho, Varane og Marcelo. Bag dem forventer spanske medier at Keylor Navas vil få chancen i dennes måske sidste optræden på hjemmebane. Fremme i banen forventes unge Fede Valverde og Brahim Diaz at få spilletiden efter deres solide indsatser på det seneste, mens Kroos, Modric, Benzema og Asensio ligner de oplagte valg fra start.

Seneste opgør mellem de to hold var i januar måned, hvor Dani Ceballos i sidste øjeblik sikrede Real Madrid en 1-2 sejr med en stærk frisparksscoring.

Real Madrids forventede hold: Navas; Carvajal, Nacho, Varane, Marcelo; Modric, Valverde, Kroos; Asensio, Benzema, Diaz.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.