Ceballos til Zidane: Jeg vil heller ikke arbejde sammen med dig

Der florerer mange rygter i den spanske presse om Dani Ceballos’ fremtid, hvilket kommer som en naturligvis konsekvens af Real Madrids genansættelse af Zinedine Zidane, der ikke havde det bedste forhold til den 22-årige spanske midtbanespiller i sæsonen 2017/18, hvilket spanieren ikke var bleg for at sætte ord på umiddelbart efter franskmandens opsigelse i sommer.

Og skal man tro den spanske presse, så sagde Ceballos allerede farvel til sine holdkammerater i Madrid, inden han rejste med det spanske u/21-hold til EM.

Derfor påvirkede Zidanes besked til Ceballos om, at han ikke er del af fremtidsplanerne i Madrid, ham heller ikke, da han gerne vil ud og have fast spilletid under fuserne.

Således erfarer den spanske sportsavis AS, at Ceballos skulle have udtrykt følgende over for Zidane:
- Ingen problem, boss – jeg ville alligevel ikke fortsætte med arbejde sammen med dig.

Ceballos har allerede flere interesserede købere, hvorfor Real Madrid gerne skulle kunne tjene en god skilling på den 22-årige spanier, der kom godt fra start ved u/21 EM mod Italien med en smuk scoring, der i hvert fald ikke skader midtbanespillerens markedsværdi.

Real Madrid hentede Ceballos i Real Betis i sommeren 2017 for 16,5 millioner euro, og midtbanespilleren har siden spillet 56 kampe, scoret fem mål og lavet to assists i hovedstadsklubben.

Den 22-årige midtbanespillers bejlere tæller klubber som Bayern München, Tottenham (der ifølge AS fører ræset om hans underskrift, red.), Real Betis og Lyon, der meldte sig på banen, da Real Madrids repræsentanter var i Frankrig for at forhandle de sidste formaliteter på plads om Ferland Mendys skifte til Madrid.

Seneste artikler...

Annonce