Raúl: At træne Castilla er en stor udfordring

Real Madrid-legenden Raúl González, er som bekendt blevet træner for Castilla, hvilket spanieren ser meget frem til. Raúl stod i sidste sæson i spidsen for Real Madrids U15 hold, hvilket han klarede upåklageligt, hvorfor han blev tilbudt jobbet som træner for Castilla.

Forud for Corazon Classic Match-kampen mellem tidligere spillere fra henholdsvis Real Madrid og Chelsea, der blev spillet i går, søndag d. 23. juni, kom Raúl med sin første offentlige udtalelse som træner for Castilla.

I et interview med Real Madrid TV sagde det 41-årige træner dette, om sin nye titel som Castilla-træner:

- Jeg er meget spændt og glad for den mulighed, som klubben har givet mig, efter jeg fik min licens og efter kun et år som træner for ungdomsholdet.

- Det er en meget vigtig udfordring, men jeg har en masse lyst til at tage udfordringen op, og jeg håber, at jeg kan leve op til det og indpode i drengene, hvad Real Madrid handler om.

- Det kommer til at være en sæson fuld af entusiasme.

Seneste artikler...

Annonce