Militao præsenteret på Estadio Santiago Bernabéu

Den nyslåede Copa America-vinder Eder Militao blev i dag præsenteret på Estadio Santiago Bernabéu, hvor Florentino Pérez tog imod med følgende velkomst:

- vi har indledt en ny vej fyldt med drømme for millioner af Madridistas. At vinde er en del af denne klubs DNA og vores mål er at vinde. Vi er som vi er, fordi vi har store spillere, som har forsvaret denne trøje og gjort det med overbevisningen om at her opgiver ingen. I dag er en vigtig dag for os. Vi tager imod en af de store forsvarere i fodboldverdenen. Vi byder velkommen til Eder Militao. Du kommer til Real Madrid som kun 21-årig. Du har lynhurtigt vænnet dig til europæisk fodbold og gennem fem måneder blev du valgt som den bedste forsvarer i portugisisk fodbold. Du kommer til Real Madrid, fordi du har valgt klubben blandt de mange tilbud, som du havde. Dine evner og din attitude vil hjælpe dig til at triumfere og også blive elsket af de millioner af tilhængere, som vi har rundt omkring i verden. Kære Eder Militao, du er nu Real Madrid-spiller. Dette er dit hjem og du må aldrig glemme Real Madrids værdier, som altid vil følge dig.

Herefter fik Eder Militao ordet og han sagde følgende:

- Siden jeg var barn har jeg ønsket at spille i verdens bedste klub. Med hjælp fra min familie er jeg nået hertil. Jeg vil gerne takke præsidenten for tilliden og også takke alle madridistas. De kan være sikre på, at jeg vil give alt på banen. Jeg forventer at få en fantastisk sæson og hjælpe Real Madrid til at skrive historie.

Seneste artikler...

Annonce