Lederskifte i Real Madrid

Det nye Real Madrid er Hazards.

Han er denne sommers store signing, og det er en moden Hazard der kommer til Bernabeu, klar til at lede holdet i jagten på Champions League og La Liga-sejre.

Med syv år og 110 mål bag ham på Stamford Bridge, er han vokset i Chelsea og nu har han ramt toppen. Hans ankomst har længe været et ønske for Zidane, og man kan vist roligt stole på at holdet i 19/20-sæsonen bliver sat op omkring belgieren.

Denne rolle var sidste år tiltænkt Gareth Bale, der endelig skulle træde frem fra Ronaldos skygge, efter portugiserens skifte til Juventus, men det gik ikke helt som håbet, hverken for Real Madrid eller for Gareth Bale.

Det efterlader Gareth Bale i en underlig situation denne sommer, hvor man ikke helt ved hvad fremtiden bringer, men hvad der er helt sikkert er, at han ikke er ønsket i Real Madrid længere.

Bale har dog ikke selv planer om at skifte, og hvis klubben ønsker et salg, må de selv få et i stand.

Under gårsdagens træning tilbragte Bale tid sammen med Ramos og Hazard, og han lignede ikke en mand der er træt af at være hvor han er, og der blev grinet sammen med kaptajnen, og den mand der er kommet for at tage hans plads.

Seneste artikler...

Annonce