Trio trænede med igen

James Rodríguez, Ferland Mendy og Brahim Diaz trænede mandag med på Valdebebas forud for weekendens kamp mod Mallorca. Træningen foregik dog uden landsholdsspillerne, og så venter man på opdateringer vedrørende Luka Modric’ og Gareth Bales skader.

Brahim Diaz kan, hvis han bliver indlemmet i truppen, få sæsondebut, mens alt peger på, at James i hvert fald kommer med i truppen.

Toni Kroos arbejdede alene, da han fortsat er i gang med genoptræningen fra den skade, han pådrog sig i kampen mod Granada. Lucas Vázquez arbejdede i træningslokalerne.

Nacho Fernández og Marco Asensio, som har mere alvorlige skader, arbejdede ligeledes for at blive klar.

Seneste artikler...

Annonce