Benzema er nu tredjemest scorende angriber i europæisk regi

Om man kan lide det eller ej, så er Karim Benzema i fuld gang med at indskrive sig i historien som en af de største Real Madrid-angribere.

I går scorede franskmanden to gange og det betyder, at han overhaler Alfredo di Stéfano på listen over mest scorende spillere i europæiske turneringer og foran sig har Benzema nu kun Raúl og Cristiano Ronaldo.

Karim Benzema scorede sit 49. og 50. mål i går, men der er fortsat et stykke vej op til Raúl med 66 mål og Cristiano Ronaldo med hele 105 Real Madrid-mål.

På all time-listen er Karim Benzema nr. 4 med sine 62 mål (her er de 12 mål fra Lyon-tiden inkluderet) og foran sig har han Raúl (71), Messi (113) og Cristiano Ronaldo (127), men mere interessant har han Robert Lewandowski bag sig med 58 scoringer.

Seneste artikler...