AS Roma vil byde på Mariano

Mariano har stort set ikke fået spilletid endnu i denne sæson, men det betyder ikke, at man ikke holder øje med ham i Europa.

AS Roma meldes fortsat interesserede i at hente angriberen og ifølge Corriere dello Sport vil man forsøge at købe ham eller i hvert fald at få en lejeaftale med ham i løbet af januar, hvilket man med stor sikkerhed nok godt kan overtale Real Madrid til.

Anderledes kan det være med Mariano, som i sommer afviste AS Roma og flere andre klubber, fordi han var overbevist om, at han nok skulle få sin chance i Real Madrid, men den er altså udeblevet og han har foreløbig kun været udtaget til kampen mod Mallorca.

Seneste artikler...

Annonce