Frugtbart samarbejde mellem Kroos og Ramos
Det var en forløsning, da Sergio Ramos i går bragte Real Madrid foran på oplægget fra Kroos og det var slet ingen tilfældighed, at det netop var de to, som arbejdede godt sammen.
Det var nemlig 12. gang, at Toni Kroos lagde op til en Sergio Ramos-scoring i deres fælles Real Madrid-tid og de har faktisk haft et godt samarbejde fra starten. Således blev det til fire oplæg i den første sæson i 2014/15, nemlig i kampene mod Real Sociedad, Cruz Azul, San Lorenzo og Atlético Madrid.
Den foreløbigt bedste sæson var i 2016/17, hvor Kroos stod bag oplæg i kampene mod Osasuna, Deportivo, Betis, Napoli og Málaga (to gange). Året efter blev det til et enkelt oplæg, nemlig i opgøret mod Levante og altså i går mod Alavés igen.