Rodrygo: Jeg er en heldig dreng

Rodrygo Goes var dagens gæst i den seneste udgave af Real Madrid TV's show, Campo de Estrellas. Her blev han bl.a. spurgt ind til sit flotte Champions League-hattrick, brasilianerne i truppen og sin spillestil på banen, og hvordan hans skifte til Real Madrid kom i stand.

- Mine forældre fortalte mig ikke meget, fordi de ville have at jeg fokuserede på det jeg lavede i Santos. Jeg scorede mål og spillede godt, og der var snak om at Real Madrid ville købe mig. En dag fortalte min far mig at det var sandt, og jeg var virkelig glad, for det var altid min drøm at spille for Real Madrid.

- Jeg begyndte at lære spansk inden jeg kom her, for jeg vidste at det ville være svært når man kom til et nyt land. Jeg ankom til lufthavnen, og der  var meget opmærksomhed fra medierne og mennersker der råbte mit navn. Jeg var en smule skræmt, og nervøs.

Om sin første kamp for Real Madrid:

- Jeg startede på bænken i min debut. Da Zidane fortalte mig at jeg skulle varme op, vidste jeg at jeg ville komme på banen. Jeg var virkelig nervøs, for det var min første officielle kamp for Real Madrid, og det var på Bernabeu, men der gik ikke længe før jeg scorede. Jeg kontrollerede bolden godt. Hvis man kan få kontrol over bolden, har man alle muligheder for at afslutte det, og det er derfor det gik så godt.

Om sit hattrick i Champions League

- Eden fortalte mig at jeg skulle have scoret fire, og jeg sagde til ham at det ville blive svært. Det var en speciel følelse, det gør mig glad at høre fansene råbe mit navn.

Om sit første møde med Zidane:

- Da jeg mødte Zidane begyndte jeg at ryste. Jeg plejede at se videoer med ham da han var spiller, og nu er han min træner. Det er skørt. Jeg var begejstret for at møde ham, men jeg var så nervøs.

Om Marcelo, Casemiro og Vinicius:

- Marcelo gav mig meget selvtillid, og fik mig til at føle mig tilpas. Han var der for mig ligemeget hvad jeg havde brug for, og talte med mig om positive ting. Det var det samme med Casemiro, og den erfaring de har, efter alt hvad de har været igennem her, gjorde tingene meget lettere for mig. Vini har været meget vigtig i tilvænningsperioden. Jeg er en heldig dreng.

Om sin indsats:

- Det bedste er den følelse, at jeg en dag kan vinde en, to eller tre Champions League-titler. Det er et stort og specielt trofæ, en af de mest specielle i spillet. Den dag jeg blev præsenteret var den bedste i mit liv. Når jeg ser tilbage på den indsats jeg har gjort siden jeg var barn, har det været det hele værd.

Om sin spillestil:

- Jeg er meget hurtig, og godt til at aflevere, og jeg kan afslutte godt. At score mål er det jeg bedst kan lide.

Seneste artikler...

Annonce