unisportShop2017

Sergio Ramos: Jeg betragter intet hold som min fjende

RAMOS 380x501Thumb

Real Madrids kaptajn, Sergio Ramos, siger forud for rivalopgøret med Atético Madrid i finalen i den spanske Super Cup, at han ikke betragter noget hold som en fjende. Ramos har været hovedperson i tidligere intense finaler mellem de to hovedstadsklubber, men han har ingen følelse af bitterhed rettet imod Diego Simeones mandskab. På gårsdagens pressekonference sagde han følgende om det forestående El Derbi:

- Det er uskønt at snakke om fjender, det er rivalisering. Jeg ser ikke noget hold som en fjende, blot som en direkte rival.

Ramos omtalte også Simeone og Atlético-spillerne.

- De er en ubehagelig rival med en stor træner og et stort hold. De kæmper indtil det sidste glimt af håb.

- Vi er klar, og vi vil kæmpe til døden for denne titel.

Den spanske Super Cups nye format har været bredt diskuteret, og Ramos hævder, at det overordnet set er godt for spansk fodbold.

- Formatet afhænger ikke af os, men af det spanske fodboldforbund, og de har gjort det godt. Den spanske Super Cup har genvundet dens værdi, eftersom der nu er fire hold, som kæmper om titlen.

- I år har det begunstiget os, da vi er en af de inviterede klubber. Måske vil der næste år være andre hold, der kæmper om titlen. Det er meget godt organiseret.

Ramos har været en nøglespiller i Real Madrids succes i de senere år, og han forstår værdien i at kunne hente endnu en titel hjem.

- Ambitioner er en af de vigtigste ting at nyde. Vi er begejstrede for at skulle spille endnu en finale.

- Det er belønningen for vores indsats og det hårde arbejde fra alle, at vi nu kan nyde en finale mod en rival, der fortjener at være her. Målet er at vinde titlen.

Der har været stillet spørgsmålstegn ved nogle af Zidanes holdudtagelser i fortiden, men Ramos påpeger, at det er op til træneren, hvordan han vil styre sit hold.

- Jeg synes ikke, at han er blevet behandlet med respektløshed. Journalister er her for at dele deres holdning. Det er en svær opgave at vælge elleve spillere, men han kender omklædningsrummet, og han har frihed til at vælge, som han lyster.

- Vi er i en god stime. Holdet har reageret med et virkelig godt udtryk, endda i et nyt system. Vi ønsker at blive ved med at vinde kampe.

Ramos afviser desuden, at Real Madrid har problemer med at score mål.

- I sidste ende bevæger Real Madrid sig fremad, med det vi har. Det er sandt, at der er fravær af nogle spillere, men vi vil gøre alt for at forsøge at hjælpe holdet med at score mål, ligegyldigt hvem der spiller. Der er intet problem med at score mål.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.