Mendy har overhalet Marcelo

Signingen af Ferland Mendy i sommers kom måske som en overraskelse for mange, men med mange gode præstationer, lader det til at han allerede har overhalet Marcelo i kampen om pladsen på venstre back.

Franskmandens betydning for Real Madrid-holdet i denne sæson havde få forudset da han ankom fra Lyon, men han er i gang med at bevise præcis hvorfor Zidane ville have ham.

Af de spillere man hentede i sommerens transfervindue, er Mendy den eneste, udover den skadesplagede Hazard, der for alvor har bidt sig fast i startelleveren, og han har optrådt i 8 af de seneste 11 LaLiga-kampe, hvor han blot har misset én pga. karantæne, og to da han blev hvilet.

Real Madrid har i denne sæson haft et solid defensiv, i modsætningen til tidligere sæsoner, og her kan man takke Mendy for en stor del af det, da hans spidskompetencer findes i det defensive, i modsætningen til sin brasilianske konkurrent.

For første gang i lang tid har Marcelo en alvorlig konkurrent om sin plads på holdet, og det ses tydeligt, da brasilianeren blot har spillet i 13 af 30 mulige kampe. Og hvis Mendy fortsætter sin gode form, er det svært at se Marcelo vinde den plads, som han har siddet tungt på i et årti, tilbage.

Seneste artikler...

Annonce