Historisk tilbageblik: Da Cibeles tilhørte Atlético Madrid og Neptun tilhørte Real Madrid

Real Madrid fejrer sine triumfer vide Cibeles-fontænen og Atlético Madrid fejrer deres triumfer ved Neptun-fontænen.

Sådan er det bare, men sådan har det ikke altid været.

Faktisk var der engang, hvor det var lige omvendt og på Madridista.dk tager vi jer med ud på en lille historisk rejse til dengang, hvor Real Madrid fejrede sine triumfer ved Neptun og Atlético Madrid havde Cibeles-fontænen som omdrejningspunkt for deres fejringer.

I 1953 fejrede Atlético Madrid sit 50 års jubilæum under pomp og pragt og man besluttede at lave en sommer-turnering med deltagelse fra Ath. Bilbao (Tidligere moderklub) og Sportklub Wacker Wien, hvor man naturligvis skulle have et trofæ. En gruppe af skulptører blev sat til at lave et trofæ og her valgte man, at den skulle ligne Cibeles-fontænen. Og hvorfor så det?

Atlético Madrid blev dannet i 1903 som en gren af Ath. Bilbao og fik sit første logo i 1917, som var og er Madrid-symbolet ”Oso y Madroño” (Bjørnen og træet), som man havde brugt som trofæ ved sine tidligere sommer-turneringer Villa de Madrid, men ved jubilæet ønskede præsident Marqués de la Florida og General Gallego at det skulle være Cibeles-fontænen. Hermed var forbindelsen til Cibeles-fontænen skabt.

Cibeles Madrid

24 år senere skulle Real Madrid fejre 75 års jubilæum. Mørke skyer rullede ind over det nordlige Madrid i 1977, hvor spillerne var på kant med træner Miljan Miljanic, mens den legendariske præsident, Don Santiago Bernabéu, var dødssyg af kræft. Der var derfor et nærmest depressivt skær over fejringen, men bystyret tilbød en officiel reception for Real Madrid. Borgmesteren dengang var Juan de Arespacochaga og med i sit bystyre havde han en meget ung Florentino Pérez. Ved receptionen fik Don Santiago Bernabéu en reproduktion af Neptun-fontænen. Og det var igen en tilfældighed. Med Cibeles-fontænen flot placeret mellem Banco de España og Palacio de Correos, måtte man finde en skulptur med lige så betydningsfuld beliggenhed og det blev Neptun, som lå lige mellem datidens to suverænt bedste hoteller, Ritz og Palace, og med kig til Museo del Prado.

Neptun Madrid

Real Madrid havde også sin egen fodbold-turnering, hvor man inviterede Iran, Argentina og den marrokanske klub, Mouloudia Chaäbia, som et samlingspunkt for det bedste fodbold på de fire fodbold-kontinenter (Oceanien var ikke en del af det dengang, red.).

Det lokkede dog ikke ret mange på stadion, men i sidste end vandt Real Madrid turneringen over de senere verdensmestre fra Argentina, som var ledet af Menotti. Sejrsmålet blev i øvrigt scoret af Vicente del Bosque, som passerede ”El Loco” Gatti, som i dag er debattør på El Chiringuito.

Dermed var Neptun forbundet til Real Madrid og Cibeles til Atlético Madrid, men det ændrede sig en sommeraften i 1986, da Spanien i Mexico udraderede Danmark med hele 5-1 på fire mål af Emilio Butragueño. Sommeraftenerne blev nydt på terrasserne under åben himmel på Castellana fra Cibeles-fontænen og nordpå og det fik de fodboldgale spaniere til at fejre sejren ved Cibeles. Da spanierne samtidig skulle til valg senere på året var det oplagt, at fejre fodbold-sejren med tilråbene ”Oa, oa, oa, El Buitre a la Moncloa” og ”Se siente, Se siente, El Buitre presidente”.

Hermed var kimen lagt til, at Real Madrid skulle overtage Cibeles-fontænen, men først efter en af de legendariske ”Noches Inolvidables” på Estadio Santiago Bernabéu, hvor man den 2. marts 1988 sejrede 2-0 hjemme over Bayern München efter at have tabt den første kamp i Tyskland med 3-2.

Den gang var det normalt, at tilhængerne for Real Madrid og Atlético Madrid fejrede deres triumfer ved at køre gennem byen via Castellana, Alcalá og Gran Vía med hornet i bund, mens man hang ud af vinduerne med flag og halstørklæder. Denne aften stoppede karavanen i en gigantisk trafikprop omkring Cibeles-fontænen og siden har det været samlings-sted for Real Madrids triumfer.

Og hvordan havnede Atlético Madrid så ved Neptun-fontænen?

Jo, den 29. juni 1991 spillede man Copa del Rey-finale på Estadio Santiago Bernabéu. Modstanderen var Hector Cúpers Mallorca, som blev slået med 1-0 på mål af Alfredo i den forlængede spilletid og da Cibeles allerede var optaget af Real Madrid, var det naturligt for tilhængerne af Atlético Madrid at vælge Neptun-fontænen.

Og symbolsk passer Cibeles, gudinden for jorden og fertiliteten, bedre til Real Madrids stabile omdømme og vinder-mentalitet, mens Neptun, som er gud for havet og stormene passer bedre på et Atlético Madrid, som historisk har været i konstant forandring og i tumult.

Tags: Historisk tilbageblik

Log-på for at kommentere


Zyconith's profilbillede
Zyconith svaret på emne: #1 6 år 10 måneder siden

raul7=kongen skrev: Note til os selv.

Kunne vi ikke passende have en sektion liggende, hvor alle: Historiske Tilbageblikke blev samlet efter de havde været lagt ud som nyheder?


Eller et sted under Real Madrids historie sektionen.
Fondo_Sur's profilbillede
Fondo_Sur svaret på emne: #2 6 år 10 måneder siden
Evt. få nogle af disse historier på en fane i forsiden.
SR4 svaret på emne: #3 6 år 10 måneder siden

raul7=kongen skrev: Note til os selv.

Kunne vi ikke passende have en sektion liggende, hvor alle: Historiske Tilbageblikke blev samlet efter de havde været lagt ud som nyheder?


Helt enig. Det synd at så flot og hårdt et arbejde bare bliver glemt i arkiverne efter et par dage.
raul7=kongen's profilbillede
raul7=kongen svaret på emne: #4 6 år 10 måneder siden
Note til os selv.

Kunne vi ikke passende have en sektion liggende, hvor alle: Historiske Tilbageblikke blev samlet efter de havde været lagt ud som nyheder?
Fondo_Sur's profilbillede
Fondo_Sur svaret på emne: #5 6 år 10 måneder siden
Dejlig historie.
Kassow-Rossing's profilbillede
Kassow-Rossing svaret på emne: #6 6 år 10 måneder siden
Findes der andre/bedre måde at give feedback end at skrive i trådene?

Jeg elsker alle "Historisk Tilbageblik"ke skrevet af Madridista.dk. Keep up the good work.

Seneste artikler...

Annonce