Zidane sagde farvel til 16 mand

Med weekendens sejr over Ath. Bilbao kunne Zinedine Zidane sige farvel og på gensyn til en række spillere, som nu skal på landsholds-opgaver rundt omkring i verden.

Helt præcist er 16 spillere udtaget til diverse landshold og flere af dem står foran lange rejser, inden de vender tilbage til Madrid omkring den 30. marts.

Værst ser det naturligvis ud for sydamerikanerne. Keylor Navas kan se frem til at skulle rejse 22.000 km. for at spille mod Mexico og Honduras, mens Marcelo og Casemiro skal ud på en rejse på 20.000 km. for at spille mod Uruguay og Paraguay. Endelig er der James, som nøjes med en tur på 8.000 km.

Zinedine Zidane håber naturligvis at få alle mand tilbage uden skader, idet man efterfølgende spiller 9 kampe på 25 dage, men han kan i det mindste glæde sig over, at Real Madrid i denne sæson har vundet alle kampe, som er kommet lige efter en landskamps-pause og det burde være muligt at fastholde den statistik, når Alavés kommer på besøg den 2. april.

Seneste artikler...

Annonce