Interview: tæt på Carvajal

I går aftes havde Real Madrid TV’s nye program "Campo de Estrellas” – hvilket løst kan oversættes til “Stjernernes Bane” – premiere, og første afsnit handlede om Carvajal, som delte nogle anekdoter om hans personlige og professionelle liv.

I skolen: ”Jeg husker at jeg altid mødte en halv time tidligere for at spille fodbold. Jeg kom næsten aldrig til spisepausen, og jeg fortalte min mor at jeg i stedet spillede fodbold."

Spille med beskyttelse: “Jeg spillede med knæbeskyttere. Jeg kom altid hjem med sår på knæene, så min mor gav mig knæbeskyttere på.”

Livslektion: ”Jeg var altid meget konkurrencepræget. Jeg spillede kun i forsvaret og jeg tog altid kampene meget seriøst. En dag fik jeg et raserianfald og forlod banen, fordi vi spillede uafgjort, og jeg sagde til min far at vi skulle tage hjem. Mine forældre blev meget vrede på mig, og min far fortalte mig, at hvis jeg ikke havde tænkt mig at spille, kunne jeg nøjes med at kigge på. Det var en af de største lektioner i mit liv.”

Besøg på Bernabéu: “Jeg husker første gang jeg tog på stadion. Vi havde pladser helt oppe, og jeg blev en smule højdeskræk. Jeg tænkte at jeg også kunne være her en dag (red. på banen.)”

Første dag i den hvide trøje: “Denne dag var meget speciel. Mine forældre gav mig jubilæumstrøjen og fortalte mig at vi skulle til prøvetræning i Madrid; det var en fantastisk dag. Efter min første kamp blev jeg indskrevet.”

Ti år efter: “Det havde været ti hårde år i Madrid og jeg fik ikke min debut. Jeg havde gjort alt i Castilla, både scoret og lavet assists. Jeg ville gerne have min debut men jeg fik i stedet at vide at jeg havde mulighed for at komme til Tyskland. Jeg sagde at jeg gerne ville afsted, men at jeg ønskede at spille. De sagde at jeg ville få mulighed for at spille, men at jeg skulle kæmpe for det."

I Tyskland: “Det hårdeste var at sige farvel til mine forældre. Jeg valgte at bo i Düsseldorf fordi en tidligere holdkammerat også boede der, så der ville jeg ikke være alene. Jeg savnede alt. Jeg aftalte med mine venner at de skulle besøge mig, og mit hus var meget lille men jeg lavede plads til dem alle. Jeg tog dem med ud for at spise paella.”

I Lisabon: “Det 93. minut var afgørende, og jeg tror at vi alle, inderst inde, forestillede os at vi ville løfte pokalen. Jeg begyndte at græde og mine tanker forsvandt, det var fantastisk at se min families begejstring. Intet kan sammenlignes med ens første Champions League-titel, og Real Madrid havde ikke vundet i 12 år.”

I Milano: “Jeg prøvede at tage smertestillende for at spille finalen, men jeg mærkede en stor smerte hver gang jeg lavede en indersideaflevering. Smerten startede i det 18. minut og i anden halvleg var det for slemt. Jeg ville ikke være egoistisk, og havde tillid til at Danilo ville gøre det bedre. Det var ærgerligt fordi det var Champions League finalen. Jeg sagde til Arbeloa at han skulle ringe til mine forældre og fortælle dem det."

Super Cuppen: “Fodbold giver dig altid en ny chance. Jeg spillede hele kampen med en vabel på foden og scorede til sidst det afgørende mål.”

Seneste artikler...

Annonce