Asensio: Min drøm er at få succes i Real Madrid

Asensio har spillet en fremragende første sæson i Real Madrid, hvor det blandt andet er blevet til otte mål i alle turneringer for den tekniske dygtige spanier.

Marco Asensio medvirkede i Cadena SERs radioprogram El Larguero, hvor han var inde til en snak om flere spændende emner, hvor han blandt andet snakkede lidt om sæsonen, konkurrencen i Real Madrid og forholdet til Zidane. 

Zidane: Jeg føler mig værdsat af Zidane. Han snakker meget med mig og har stor tiltro til mig. Når jeg får spilletid, er det fordi, at han tror på mig, og jeg forsøger svare tilbage på den bedste måde på banen.

Sæsonen: Jeg synes, at sæsonen er forløbet godt. Jeg har forsøg at få mest mulig spilletid, og for såvel Real Madrid som u/21-landsholdet har jeg spillet gode kampe. Nu skal vi fokusere på vores afsluttende mål i sæsonen.

Konkurrencen i Real Madrid: I Real Madrid er der mange dygtige spillere. Det er meget svært at få spilletid, men jeg vil altid sørge for at gøre mit bedste på banen, når jeg får chancen, for at bevise, at jeg hører til her. 

Fremtiden: Min drøm at få succes i Real Madrid. Min førsteprioritet er altid at blive og se, hvad der sker næste år, men min intention er at fortsætte i Real Madrid. Det er den tanke, jeg har i mit hoved, og som jeg vil arbejde ud fra.

Bayern München: Vi står over for en meget stor klub. Denne måned er fyldt med vigtige kampe såvel i La Liga som i Champions League. Vi har mange kampe, som vil afgøre sæsonen.

Mål: Jeg vil gerne vinde La Liga og Champions League. Jeg kan ikke stille mig tilfreds med andet i en klub som Real Madrid. 

Isco: Mit ønske er, at han bliver i Real Madrid. Han har en fantastisk kvalitet og er meget talentfuld, og jeg håber, at han bliver. 

Seneste artikler...

Annonce