Det sagde de efter Bayern München-kampen

Real Madrid leverede en flot indsats i den svære udekamp mod Bayern München i går og her kommer udtalelserne efter opgøret.

Cristiano Ronaldo:

- Det er et rigtig godt resultat. Holdet reagerede godt. Det er ikke let at spille mod et hold som Bayern, når man er bagud med 1-0, men vi kom flot tilbage. Jeg ved ikke hvem der tvivler på mig. Der er en meget lille margen, men de folk som følger mig og som elsker Cristiano, er ikke i tvivl.

Karim Benzema:

- Vi er en gruppe, et hold, ikke bare BBC, vi ved at der i hver kamp er kritik, men vi er her for at hjælpe holdet. Jeg tager kritikken roligt, det er mit liv hver eneste dag. Hvis nogen kritiserer dig, må du arbejde endnu mere. Med det brændte straffespark ændrede kampen sig og det røde kort gav os mere plads og boldbesiddelse. Vi tager herfra med følelsen af, at vi kunne have lukket kampen, vi brændte chancer, som vi forhåbentlig scorer på i næste kamp.

Marcelo:

- Det blev en smule lettere med det røde kort. Vi spillede en stor kamp, men indkasserede et mål. De, som kritiserer Cristiano Ronaldo, har et problem. Jeg ved ikke, om det er misundelse. Jeg ser ham arbejde, hjælpe sine holdkammerater og i dag gjorde han, hvad han skulle.

Casemiro:

- Jeg mener ikke, at der var straffe, men vi skal ikke klage. Vi var mere rolige, spillede godt og jeg vil gerne lykønske hele holdet. Resultatet var lige lille nok i betragtning af, at vi spillede med en mand i overtal. Vi skabte mange chancer, tre eller fire oplagte chancer. Modstanderen er farlig, så der er fortsat en svær returkamp.

Carlo Ancelotti, Bayern München-træner:

- Resultatet er ikke godt. Vi ønskede mere. 11 mod 11 kunne vi holde deres angribere tilbage, men med udvisningen blev det svært, her kunne vi kun forsvare os. Real Madrid kunne have afgjort de to kampe fuldstændigt, så vi var lidt heldige og det er godt for returkampen.

Zinedine Zidane:

- Det er ikke let at vinde her. Vi led meget i første halvleg, men med tålmodighed og mere boldbesiddelse forbedrede vi os. Første halvleg var god, men anden halvleg endnu bedre. Der var ikke straffe, men det kan ske. 2-0 havde været endnu mere vanskeligt. Vi er skuffede, for vi havde mange chancer i anden halvleg. Vi kæmpede for det og det er er godt resultat, men det er fortsat helt åbent.

Sergio Ramos:

- Jeg vil gerne lykønske holdet og tilhængerne. Det var et vigtigt skridt, men der er fortsat en returkamp. Man er nødt til at rose holdet for arbejdet mod en af favoritterne til at vinde Champions League. Jeg ville gerne have scoret et mål her, men det vigtige er sejren.

Marco Asensio:

- Vi vidste, at det ville blive svært, men vi snakkede om at bevare roen og at vi ville få chancer. Med deres udvisning fik vi mere tålmodighed og vi kunne have lukket kampen. Vi skal stadig klare den på hjemmebane og så må vi se, hvad der sker. Folk må mene hvad de vil, men Cristiano Ronaldo er den bedste i verden.

Seneste artikler...

Annonce