Best football fan page awards – Winners

3 hurtige til redaktionen

Bale er i fokus i denne uges tre hurtige.

Endnu en uge. Endnu tre hurtige til redaktionen. Læs hvad redaktionsmedlemmer svarer på udvalgte spørgsmål i denne uge. Alle er velkomne til at give deres besyv med i debatten efterfølgende eller stille forslag til fremtidige spørgsmål.

Roterer Zizou for meget?
Kasper Clausen: Nej, han roterer helt perfekt. Vi får sparet en masse spillere, de unge spillere for lov til at føre sig frem, alle i truppen bliver holdt glade og resultaterne følger stadig med.
Christian Hansen: Han har sat tingene på spidsen, da det kunne være gået galt flere gange, men vi fører ligaen og er i CL-semifinalen med den måske mest friske trup af alle. Godt lavet!

Daniel Nielsen: Nej. Han har verdens - med afstand - bedste trup til sin rådighed, og det udnytter han til UG, modsat sine forgængere, hvor luften til sidst gik af ballonen - luften er i denne sæson intakt.... takket være ZIdane!

Jesper Hansen: Nej, det mener jeg ikke. Han gør klogt i at bruge hele truppen, når den nu rummer så meget talent. Der er ingen grund til at lytte til kagekonerne, som mener at han roterer for meget, når alle spillere bliver brugt og at han roterer for lidt, når der kun bliver brugt 11-13 spillere.

Christian Sand Clausen: Niks. Rotationerne er, hvad der muligvis vinder os mesterskabet. Se Barca, der er ikke har plads til rotationer, da alternativerne ikke har samme klasse som vores ditto.

Oscar Gomez Svendsen: Jeg må stå ved, hvad jeg skrev/mente i referatet i Gijón-kampen: Der var for meget fokus på Barcelona og Bayern, og det kunne ses i de alt for mange rotationer. Det er fint at skifte ud i sin start-11'er (stort plus ift Ancelotti), men det kan også tage overhånd. Og det var mere held end forstand, der gav tre point lørdag. (Det ligner mere og mere end 2006/2007-sæson)

Morten Dalby: Som udgangspunkt, nej. Det er vigtigt, at alle holdes skarpe med vores skadeshistorik. Ligeledes ift. harmoni i truppen.

Dejan Obretkovic: Nej. Zidane har formået at få rotationerne til at fungere, selvom man ved årsskiftet var lidt skeptisk hvad det angår. Men grundet skadesproblemerne har det været nødvendigt, og han har fået de fleste spillere til at præstere når det gjaldt, og det er virkelig vigtigt.

Har Bale en fremtid i Madrid?
Kasper Clausen: Det kunne desværre godt se sådan ud, men ville dog foretrække at man prøvede noget andet af, for han har simpelthen ikke niveauet der garanterer en startplads.

Christian Hansen: Det har han. Men helt ærligt, det burde han ikke have. Spørgsmålet er så om Bale eller lægestaben er problemet.

Daniel Nielsen: Ja, det har han. Det vidner forlængelsen med ham tidligere på sæsonen i hvert fald om. Ledelsen og trænerstaben kan li' ham, hvilket jeg tror bliver tungen på vægtskålen for waliseren.

Jesper Hansen: Ja, det tror jeg bestemt. Det er ikke for ingenting, at der er forlænget med ham, men det er naturligvis bekymrende, at han er så ofte skadet.

Christian Sand Clausen: Nope. Bale er virkelig verdensklasse, når han er i form, men det er efterhånden en menneskealder siden. Dertil dur det ikke med BBC. Benz og Ronaldo må på toppen. Bale ud. Isco-Disco ind.

Oscar Gomez Svendsen: Det kommer an på hans markedsværdi. Men i min optik er vi bedre stillet i en 4-1-2-1-2-formation uden ham.

Morten Dalby: Så længe Cristiano er der, så tror jeg ikke, at Bale får den frihed, der skal til for at han kan shine og blive i mange år. Skader taler også ned.

Dejan Obretkovic: Ja. Bale har uden tvivl hvad der skal til for at fortsætte i klubben, selvom han har nogle tekniske begrænsinger og at hans skadeshistorik er bekymrende.

Hvordan ender El Clasico?
Kasper Clausen: Real Madrid har spillet op mod alle de store hold i denne her sæson, inklusiv Barca på Camp Nou, så umiddelbart ville jeg sige en sejr til Real, men El Clasico er umulig at forudsige.

Christian Hansen: Det bliver op og ned. Barca på bolden, men Madrid farligst og med flest muligheder 2-0.

Daniel Nielsen: Real Madrid vinder. Også ganske overlegent. 3-1 er mit bud.

Jesper Hansen: Igen. Hvis det udelukkende handler om kampform, så er Real Madrid gigant-favoritter. Men disse kampe har deres eget liv og derfor kan det godt ende i en Barcelona-sejr. Vi skal gå efter sejren, men med blot uafgjort, kan de godt gøre Cibeles-fontænen klar til mesterskabs-fest.

Christian Sand Clausen: Barcas forsvar sejler, så vi skal sgu nok score, men spørgsmålet er, om man har nok kræfter efter onsdagens anden 'finale' i CHL til at lukke et opgør, der altid er uforudsigeligt.

Oscar Gomez Svendsen: Ja. Ret klart endda. Men begge hold scorer, så 4-1.

Morten Dalby: Det er komplet umuligt at forudse.

Dejan Obretkovic: Det bliver en tæt 2-1 sejr til Madrid. El Clasico er altid svære at forudsige, men jeg er optimistisk og tror at Zidane kan få talt spillerne endnu mere op til kampen og få alle til at levere den mandfolkeindsats som det kræver at vinde el clasico.

aesportslounge
Mødestedet i København for Madridistas!

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.