Spansk og italiensk presse: Donnarumma tættere på Real Madrid

AC Milans målmands-talent, Gianluigi Donnarumma, har som bekendt takket nej til den italienske klubs tilbud om en kontraktforlængelse og han kan dermed frit forlade klubben næste sommer.

Men ifølge både spansk og italiensk presse har det fået Real Madrid til at melde sig som køber, hvis en række betingelser opfyldes. For det første vil Real Madrid ikke betale mere end 30 millioner € for Donnarumma og herudover skal han ifølge spansk presse være villig til at gå ned i løn. Det stemmer dog ikke helt overens med italiensk presse, som mener at vide, at man har tilbudt målmanden en årsløn på 6 millioner €, hvilket vil bringe ham højt op i Real Madrids løn-hierarki.

Real Madrids første tanke var ellers at vente et år på Donnarumma, men den nye situation har fået de dobbelte CL-vindere til at fremskynde handlen og i Italien er man da også sikre på, at det er Real Madrids interesse, som har fået Donnarumma til at afvise AC Milans tilbud om kontrakt-forlængelse.

Seneste artikler...

Annonce