Forbes: Real Madrid er verdens tredjemest værdifulde fodboldklub

Forbes liste over verdens mest værdifulde sportshold er blevet offentliggjort, og ikke overraskende bliver listen domineret af NFL-hold, hvor Dallas Cowboys at finde på førstepladsen med en estimeret værdi på 4.2 milliarder dollars. Baseball-holdet New York Yankees sniger sig ind på andenpladsen med en estimeret værdi på 3.7 milliarder dollars. 

Men der er også tre fodboldklubber med i top-5 på Forbes anerkendte liste; to af dem er spanske. Manchester United napper tredjepladsen på listen med en estimeret værdi på 3.69 milliarder dollars, hvorfor englænderne kun er et mulehår fra at vippe New York Yankees væk fra andenpladsen. 

Fjerde- og femtepladen på Forbes liste bliver indtaget af henholdsvis Barcelona og Real Madrid. De to spanske rivaler har byttet plads i forhold til Forbes' seneste opgørelse. Barcelona har en estimeret værdi på 3.64 milliarder dollars og Real Madrid en estimeret værdi på 3.58 milliarder dollars og dermed er madrilenerne verdens tredjemest værdifulde fodboldklub i skrivende stund. 

Seneste artikler...

Annonce