Dani Ceballos præsenteret på Santiago Bernabéu

Dani Ceballos blev i dag præsenteret på Santiago Bernabéu, hvor fremmødte fans for første gang fik et lille glimt af midtbanespillerens talent med bolden.

Dani Ceballos blev i dag præsenteret på Santiago Bernabéu, hvor han for første gang kunne iklæde sig Real Madrids legendariske hvide trøje, samt vise sig frem for Real Madrids fremmødte fans - spanieren får nummer 24 denne sæson. 

I forbindelse med midtbanespillerens præsentation havde Real Madrids præsident, Florentino Perez, følgende at sige til Dani Ceballos:

- Det er her dine drømme bliver til virkelighed. Du lyttede til dit hjerte og valgte dette logo, som du fra og med i dag har et ansvar for at ære og forsvare til sidste fløjt i alle kampe, som vores historie dikterer.

- Vi præsenterer her en ny spiller, der vil glæde fansene og være med til at indfri disses drømme. Han er en ung spiller, der er inde i en sund udvikling i øjeblikket, der fremadrettede vil være en af klubbens grundsten. Trods hans ydmyghed, hårdt arbejde og rene talent, blev han for nyligt kåret som u/21-EMs bedste spiller. 

- Nu tager du hul på den rigtige udfordring, og du forpligter dig til personlig succes i denne klub, for din familie og alle klubbens fans rundt omkring i verden, som alle tror på dit store talent. Du kan forvente fansenes opbakning velvidende om, at du vil give alt for at forsvare Real Madrid. Du allerede bevist i Betis og på det spanske landshold, med hvem du også vandt u/19-EM. 

Dani Ceballos var naturligvis glad for præsidentens fine ord og havde følgende første ord at sige som Real Madrid-spiller:

- Jeg vil starte med takke præsidenten for den tillid han har vist mig. Det har altid været en drøm en dag at repræsentere Real Madrid, hvorfor jeg ikke så andre muligheder end at takke ja til klubbens tilbud. Jeg vil også gerne takke min familie, der altid bakker op om mine valg. Jeg er her for at give alt for denne klub og hjælpe til med at udbygge klubbens fantastiske historie. 

Seneste artikler...

Annonce