Mourinho: Real Madrid lukkede selv døren for De Gea-køb

I aften mødes Real Madrid og Manchester United i International Champions Cup i USA og englændernes træner, José Mourinho, er altid klar med udtalelser, som kan bringe lidt Morbo ind i opgøret. Således er denne kamp ingen undtagelse.

 

Før kampen har han nemlig bekendtgjort, at Manchester United åbnede døren for et salg af David De Gea til Real Madrid, men den blev behændigt lukket af de dobbelte CL-vindere. Mourinho sagde følgende:

 

- Gennem lang tid var døren lukket, men vi åbnede den, fordi det ikke er godt at have spillere, som ønsker at rejse. Vi åbnede døren og så besluttede de (angiveligt Real Madrid, red.) at lukke den. Jeg tror ikke at den følelse, som det efterlod hos ham, er særligt god.

Seneste artikler...

Annonce