Mourinho mødte pressen

José Mourinho udtog truppen til morgendagens kamp mod Galatasaray i dag og det kom nok som en overraskelse for de fleste, at Iker Casillas end ikke er udtaget til kampen, men The Special One forklarede det på denne måde:

- Casillas træner godt og det er han nødt til at blive ved med og så vente på, at der opstår en mulighed.

Han ønskede ikke at uddybe fravælgelsen af Casillas nærmere, men slog fast at han altid har været på målmandens side.

Han havde heller ikke mange kommentarer til den aflyste støtte-march til hans fordel:

- Jeg bryder mig ikke om manifestationer til min fordel. Jeg bryder mig ikke om individuel støtte, for fodbold er en kollektiv sport. Mere vigtig end os er klubben. Det, jeg ønsker mig, er at støtten går til spillerne på banen i morgen.

Om denne kamp siger han:

- Vi skal spille med al den koncentration, vi kan. Vi ved, at klubben og historien vil forsvare os. Ni CL-titler er mange. Klubben er kommet gennem en fast, hvor man end ikke kvalificerede sig til kvartfinalerne og nu er vi i næsten-fasen, med to semifinale-opgør forude, og nu ønsker vi at gøre det til en realitets-fase.

Samme ønsker han man sandsynligvis i Paris og Barcelona og i den forgangne uge gik der rygter om, at José Mourinho havde sendt video-materiale til franskmændene, hvilket Carlo Ancelotti ironisk efterlyste på sit pressemøde i går. Om historien sagde Mourinho med et smil på læben:

- Jeg troede, at Ancelotti allerede havde fortalt, at informationerne ikke var nået frem. Når sandheden skal frem, så havde jeg gjort alt klar, men jeg glemte at sende det.

Seneste artikler...

Annonce