Best football fan page awards – Winners unisportShop2017

Efter Real Madrid - Manchester United - europæisk Super Cup

RMSupercup

Vi er klar med vores nye tiltag, som erstatter de hidtidige referater og vi modtager gerne kritik, som vi kan bruge i vores videre arbejde og ellers håber vi, at I vil kommentere med på spørgsmålene/punkterne:


1) Det gjorde Real Madrid godt: 

Jesper: Real Madrid viste, at man er langt fremme i forberedelserne til den nye sæson og det var dejligt at man i store perioder kørte rundt med Manchester United og fik vist, at niveau-forskellen mellem de to klubber er markant. Man viste i store perioder et ganske fint genpres.

Daniel: Real Madrid er ti dage efter Manchester United i forberedelserne frem mod den kommende sæson. Det kunne man imidlertid ikke se i kampens første lille time i går. Real Madrid dominerede englænderne på alle parametre, der slet ikke kunne følge med, når spanierne skruede op for gassen, særligt i første halvleg. Kræfterne blev disponeret fint på grønsværen!

Christian: Der var i perioder ganske hurtig boldomgang, noget Premier League-holdene aldrig kan modstå. Det skabte gode overtal og plads til vores hurtige spillere.

 

2) Det gjorde Real Madrid skidt:

Jesper: Efter Manchester Uniteds reducering virkede det til, at man tabte hovedet lidt og blev grebet af panik og man havde svært ved at finde tilbage til rytmen og det kunne jeg godt tænke mig, at der blev arbejdet meget mere med, for det skal et rutineret og sammenspillet hold som Real Madrid kunne klare.

Daniel: Det er det samme hver kamp: Koncentrationen! Mit indtryk er, at Real Madrid kan spille samtlige hold ud af brættet, hvis madrilenerne spiller 90 minutter med fuld koncentration. Det er imidlertid ikke virkeligheden, men et element Zidane simpelthen er nødt til at få implementeret i spillernes bevidsthed. Det er for nemt at spille sig igennem kæderne for modstanderne, når Real Madrid slækker lidt på tingene.

Christian: Man var fysisk ikke klar til mere end 60 minutter, men det er heldigvis til at arbejde med.

 

3) Kampens spiller:

Jesper: Casemiro. Jeg har tidligere været kritisk over for hans omgang med bolden, men hold nu op, hvor var han også god til at fordele boldene i går og så kom han som vanligt i vejen for mange kontra-stød.

Daniel: En Manchester United-kammerat skrev til undertegnede, og jeg citerer: "Siden hvornår er Casemiro blevet jeres farligste spiller?. Ja, det er fandeme et godt spørgsmål, men brasilianeren var allestedsværende i går. Casemiro var med afstand Real Madrids bedste spiller. Brasilianeren dominerede midtbanen, hvor Pogba var nødsaget til at søge mod venstre for overhovedet at få bare lidt plads på grønsværen til at spankulere rundt. Kæmpe magtdemonstration fra Real Madrids 6'er, der fortsætter med at træde i karakter i "de store kampe".

Christian: Der kan kun være én: Casemiro.

 

4) Kampens badebold:

Jesper: Keylor Navas. Nuvel, flere gode redninger, men også mange aldeles håbløse udspark, når bolden blev spillet tilbage til ham og han så bare heller ikke godt ud ved reduceringsmålet.

Daniel: Den er svær at pege på. Jeg går med El Capitán. Om end Navas fjogede rundt fra tid til anden og parerede en bold ud i fødderne på Lukaku, hvor Ramos i øvrigt slet ikke var vågen - det er ikke nogen hemmelighed, at Navas giver disse returbolde trods alt. Endvidere smed Ramos om sig med lange bolde i bedste Simon Kjær'sk stil, der slet ikke havde nogen adresse. Svag indsats.

Christian: Navas: Et fjoget indgreb som bragte United tilbage i kampen.

 

5) Kampens detalje.

Jesper: Så mange gode ting og så vil jeg alligevel hæfte mig ved en lidt negativ detalje. Jeg blev oprigtigt bekymret over at se Mateo Kovacic skuffede ansigt på bænken og han lignede faktisk en, som var ved at indstille sig på et nyt eventyr. Det bliver forhåbentlig manet i jorden meget snart, for ham vil jeg meget nødigt af med.

Daniel: Lucas Vazquez' fremragende dribleegneskaber; de to Manchester United-spillere lignede vel sagtens kegler på en træningsbane, da den lille hurtige spanier manøvrede sig igennem dem begge.... ærgerligt Asensio ikke prikkede bolden ind efterfølgende!

Christian: Det bliver taktisk. Spændende at Zizou havde tiltro til Gareth Bale og gav ham en meget fri rolle, som han var glimrende i.

 

Kampfakta:

Real Madrid – Manchester United 2-1 (1-0)

1-0 Casemiro (24.)

2-0 Isco (52.)

2-1 Lukaku (62.)


Dommer: Gianluca Rocchi


Gule kort: Carvajal, Ramos (Real Madrid), Lingard, Rashford (Manchester United)

Røde kort: Ingen.


Real Madrids hold: Keylor Navas, Carvajal, Ramos, Varane, Marcelo, Casemiro, Kroos, Modric, Isco (Lucas Vázquez, 74. min.), Bale (Marco Asensio, 74. min.), Benzema (Cristiano Ronaldo, 83. min.)


Manchester Uniteds hold: De Gea, Valencia, Lindelöff, Smalling, Darmian, Matic, Ander Herrera (Fellaini, 56. min.), Pogba, Mkhitarian, Lingard (Rashford, 46. min.), Lukaku.


Statistik Real Madrid – Manchester United:

Boldbesiddelse: 63%-37%

Skud på mål: 6-6

Off side: 1-2

Vundne dueller: 48%-52%

Vundne luftdueller: 52%-48%

Hjørnespark: 8-2

Gule kort: 2-2

Røde kort: 0-0

Straffespark: 0-0

Afleveringer: 597-334

Vellykkede afleveringer: 88%-81%

Indlæg: 18-22

Frispark: 10-17

aesportslounge
Mødestedet i København for Madridistas!

Spil med NordicBet

NordicBet

 

Masser af gode spil-muligheder på Real Madrid.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.