Marca: Ikke flere indkøb fra Real Madrid

Hvis det stod til Real Madrid, kunne transfer-vinduet godt lukke nu.

 

I hvert fald melder spanske Marca, at Florentino Pérez og Zinedine Zidane er fuldkommen enige om, at der ikke skal sælges flere spillere, ligesom der heller ikke skal føjes nye folk til spillertruppen. Dermed er Real Madrids ageren på transfermarkedet tilsyneladende slut i denne omgang.

 

Real Madrid var tidligt ude og sikrede sig Theo, Vallejo, Marcos Llorente, Dani Ceballos og Borja Mayoral som afløsere for Coentrao, Pepe, James, Morata og Mariano og efterfølgende er markedet gået fuldstændig amok og klubber er villige til at betale gigantiske summer for spillere, som knapt bevæger sig ud over middelmådigheden, samtidig med at mange af spillerne kræver uhyrlige summer i løn.

 

Derfor har Real Madrid valgt at stille sig tilfreds med en trup, som fortsat må betegnes som en af verdens absolut stærkeste, selv om weekendens kamp mod Valencia gav lidt tvivl hos nogen. Det er dog en tvivl, som ikke findes hos Zinedine Zidane, som længe har erklæret sig fuldt ud tilfreds med den nuværende trup.

 

Real Madrid-truppen 2017/18

Seneste artikler...