Tidligere holdkammerat: Rummenigge så ikke en verdensklassespiller i Kroos

Stefan Reinartz løfter, i interview med Die Welt, sløret for, hvor Kroos valgte at skifte til Real Madrid.

Toni Kroos' tidligere holdkammerat i Leverkusen, Stefan Reinartz, aflører i et interview med Die Welt, hvorfor den tyske midtbanespiller valgte at skifte til den spanske hovedstad i 2013; et skifte Kroos' egen agent, Volker Struth, i sin tid døbte "århundredets røveri". 

- Bayern gjorde ikke den store indsats for at beholde ham (Kroos, red.). Manchester-klubberne var også ude efter ham, men Real Madrid vandt kampløbet om hans underskrift ved at betale 25 millioner euro for ham, siger Reinartz og uddyber:

- Han er en af mine nære venner, hvorfor jeg kender til hele historien. Han blev tilbudt en ny kontrakt, men han vidste, at Götze på det tidspunkt også var i klubben, hvorfor han ønskede en højere løn. Dette var Bayern ikke interesserede i at imødekomme, hvilket Rummenigge overleverede til Kroos med ordene, at han ikke var en verdensklassespiller.

Reinartz understreger dog i interviewet med Die Welt, at Kroos ikke skiftede til Real Madrid pga. pengene. 

- Tonis belæg for at skifte var ikke penge. Han ønskede tillid fra anden side, og den var Real Madrid klar på at give ham. Det var grunden til, at han skiftede, siger Reinartz. 

Kroos har på mange måder betalt denne tillid tilbage. Således har tyskeren været en af de absolutte nøglesten til Real Madrids enorme europæiske dominans de senere år, der blandt andet har kastet to Champions League-titler af sig. 

Seneste artikler...

Annonce