Det siger de inden Alavés-kampen
Madridista.dk bringer her et lille udsnit af hvad de to trænere siger inden eftermiddagens kamp, som er vigtig for begge mandskaber, der ikke har fået den ønskede sæsonstat.
Zinedine Zidane, Real Madrid:
- Alle hold rammer på et tidspunkt en dårlig stime, men turneringen er lang og vi vil fortsætte med at arbejde mod vores mål. Ligaen er ikke vundet med et syvpoints forspring, ej heller hvis vi havde stået med dette forspring. Vi skal levere et godt comeback, som da vi også var tæt på at komme fra baghjul, da jeg overtog holdet. Vi har heldigvis stadig 33 kampe til at komme tilbage i.
I får mig ikke til at snakke om dommerne, da det ikke er en del af min agenda. De dømmer kampene efter bedste formåen, og vi vil ikke bruge dommerne som undskyldning for dårlige resultater. Vi er inde i en skidt periode, men jeg er tilfreds med det arbejde vi lægger for dagen. Skaderne er frustrerende, men sådan er fodbold. Vi kan ikke gøre noget ved det.
Javi Ceballo, Alavés
- Andre hold har vundet mod Real Madrid, hvorfor jeg også mener, at vi har en reel chance. Motivationen for at skabe en stor kamp er et af vores våben, ligesom tilskuerne også kommer til at spille en signifikant rolle mod Real Madrid.
Real Madrid er et hold med stor kvalitet, som ikke behøver at spille godt for at vinde, så det handler om at være opmærksom i hele kampen. Vi står over for en stor udfordring, men vi skal nok være klar.