Real Madrid følger spanske stortalenter tæt

Real Madrid intensiverer nu sin jagt på spanske talenter og lige i øjeblikket følger man især to kommende stjerner tætl.

 

Den første er Betis´ 21-årige midtbanespiller, Fabián Ruíz, som gennem længere tid har stået på Real Madrids liste over mulige kommende indkøb. Den andalusiske klub har indledt forhandlinger om en kontraktforlængelse, selv om han har kontrakt til 2020.

 

Fabián Ruíz har foreløbig spillet 30 kampe og scoret 1 mål for Betis.

 

Den anden er Valencias 20-årige angriber, Rafa Mir, som træner Marcelino ikke regner med i øjeblikket. Derfor spekuleres der i, at Rafa Mir leder med lys og lygte efter en ny klub og det kan blive let for et af de største spanske talenter at finde, for Real Madrid meldes meget interesserede og skal angiveligt have forhandlet med Valencia gennem længere tid.

 

Rafa Mir skal i princippet være indforstået med et skifte til den spanske hovedstad, men Valencias mangeårige fjendskab med Real Madrid vanskeliggør en handel, som måske først kan offentliggøres i januar, når transfervinduet åbner igen.

 

Rafa Mir er ikke i øjeblikket en del af Valencias succesfulde førstehold, men det skyldes angiveligt, at han foreløbig ikke har ønsket at forlænge sin kontrakt, hvorfor Marcelino fastholder ham i ungdomsrækkerne.

Seneste artikler...

Annonce