UEFA åbner sag mod Carvajal

UEFA meddeler i dag, at man har åbnet en sag mod Dani Carvajal efter at han i går fik en karantænegivende advarsel i slutminutterne af kampen mod APOEL.

 

I det 89. minut tog det Dani Carvajal lang tid at få taget et indkast og det medførte, at den portugisiske dommer Artur Dias valgte at give højrebacken en advarsel, som meget belejligt ville give ham karantæne i den sidste og ubetydelige gruppekamp mod Dortmund.

 

Men i UEFA mener man, at det bryder voldsomt mod reglerne og derfor behandler man nu sagen på et møde den 7. december og når man frem til, at Dani Carvajal har gjort noget slemt, får han fordoblet sin karantæne-straf således at han også skal sidde over i den første kamp i ottendedels-finalen, hvor Real Madrid har hjemmebane.

 

Real Madrid kan dog håbe, at der gælder ens regler for alle, idet man så ikke behøver at frygte en større Carvajal-karantæne. Således fik Barcelonas Twitter-prinsesse Piqué ikke lagt en ekstra karantænedag på, da han sidste år tog en karantæne-givende advarsel i kampen mod Arsenal for at kunne være klar til kvartfinalerne.

Seneste artikler...

Annonce