Real Madrid overvejer Icardi til januar

Vinterens transfervindue nærmer sig med hastige skridt, og Real Madrid overvejer at styrke offensiven, med Inter-stjernen Mauro Icardi øverst på listen af angribere der har tiltrukket interesse fra Los Blancos.

Den argentinske angriber har, i denne sæson, scoret 15 mål i 14 kampe for det italienske mandskab, som har sat et prisskilt på 100 mio. €. Milan-klubben ønsker at forlænge deres stjernes kontrakt, så den løber til 2023 med en løn på 7 mio. € om året, men dette har ikke afskrækket Real Madrid, som fortsat følger ham.

Dog ved man at det kan være svært at finde den spiller der kan gøre en forskel, i det kommende transfervindue, og man vil foretrække at undgå at lave samme fejl som man har lavet i tidligere vintertransfervinduer. Som eksempel på disse fejl kan der nævnes Adebayor og Lucas Silva.

Arsenals Alexis Sanchez er også på klubbens radar, selvom der lige nu spekuleres i at han vil foretrække at blive genforenet med sin tidligere træner, Pep Guardiola, i Manchester City.

På ønskelisten finder man også RB Salzburgs Timo Werner, og Krasnodars Fyodor Smolov, som er blevet grundigt scouted af klubben.

Den undervældende start på sæsonen har skabt uro blandt administrationen, som har besluttet at revurdere den nuværende trup, efter El Clásico, og herefter beslutte hvad der skal ske i løbet af vinterens transfervindue.

Seneste artikler...

Annonce