Zidane kigger frem mod VM for klubhold: Det bliver ikke en walkover

Det er dette trofæ Real Madrid den lille kommende uges tid skal ud og forsvare i de Forenede Arabiske Emirater.

Real Madrid lægger ud med at møde Al-Jazira i semifinalen i VM for Klubhold på onsdag, og Kongeklubbens franske træner, Zinedine Zidane, ser frem mod turneringen, som han bliver en svær opgave:

- Vi har gjort rent bord ind til videre; vi vandt den europæiske Super Cup og den spanske Super Cup. Det er en vigtig turnering, og vi håber på at kunne rejse hjem med trofæet i bagagen, siger Zidane til klubbens officielle hjemmeside og understreger, at det ikke bliver en walkover at vinde VM for klubhold:

- Det bliver ikke nemt. Vi havde problemer mod det japanske hold (Kashima Antlers, red.) sidste år, men vi trak det længste strå til sidst. Vi har god forberedelsestid, så selvom der ikke er nogen nemme kampe, så er der ingen undskyldninger for ikke at vinde.

Hvis Real Madrid som forventet spiller sig videre til finalen mod Al-Jazira på onsdag, skal madrilenerne møde vinderen af kampen mellem brasilianske Grêmio og mexicanske Pachuca.

Seneste artikler...

Annonce