Europa Press: Ingen skatte-aftale til Cristiano Ronaldo

I går kunne den spanske avis El Mundo berette, at Cristiano Ronaldo var på vej til at opnå en aftale med de spanske skattemyndigheder, men det har tilsyneladende ikke noget på sig.

I hvert fald kan Europa Press nu slå fast, at man fastholder anklagen mod den portugisiske verdensstjerne og fortsat går efter at få en fængselsdom og det sker efter et ”utilfredsstillende møde” mellem parterne for et par måneder siden, hvor Cristiano Ronaldo angiveligt skulle have tilbudt at betale et beløb på 4-5 millioner € for at slippe ud af sagen, som omhandler skattesnyd for knap 15 millioner €, hvilket de spanske skattemyndigheder ikke ville acceptere.

Derfor ser det ud til, at sagen fortsætter i retslokalerne i Madrid i den kommende tid.

Seneste artikler...

Annonce