25 CL-kampe med scoringer

Når Real Madrid på onsdag træder ind på Allianz Arena til semifinaleopgøret i Champions League mod Bayern München sker det med selvtilliden i orden i forhold til at få scoret.

Real Madrid har nemlig scoret i de seneste 25 opgør og stimen startede i sæsonen 2015/16 mod Manchester City og siden har man scoret 64 mål i de 25 kampe. Det er naturligvis Cristiano Ronaldo, som fører an i det regnskab med 27 mål, mens Benzema er på andenpladsen med 7 mål. Spillere som Ramos, Asensio, Bale, Casemiro og Morata står noteret for 3 mål, mens Lucas Vázquez, Marcelo og Varane har lavet to mål. Endelig har Modric, Mayoral, Nacho, Isco, Kroos og Kovacic scoret hver en gang, mens de tre resterende mål er selvmål.

Tyske Dortmund er favoritmodstanderen, idet man har scoret 10 mål mod dem. Herefter følger APOEL (9), Legia og Juventus (8), Napoli og Bayern München (6), Atlético Madrid og Paris SG (5), Sporting Lissabon (4), Tottenham (2) og Manchester City (1).

Det er dog foreløbig kun Real Madrids næstbedste stime, idet rekorden for turneringen er på 34 kampe, som Real Madrid satte i perioden 3. maj 2011 til 2. april 2014.

Seneste artikler...

Annonce