Boateng: Ronaldo er en maskine

Real Madrid drager til Bayern for at spille endnu en Champions League semifinale, velvidende at man har brug for Cristiano Ronaldo på sit bedste, og Bayerns tyske forsvarsspiller, Jerome Boateng, kalder angriberen for en maskine, der kan afslutte chancer perfekt.

Jupp Heynckes har fortalt sit hold, at fokus er essensielt mod Real Madrid, især hvis man har et håb om at stoppe Cristiano Ronaldos scoringsstime. Portugiseren har nemlig scoret i alle kampe i dette års Champions League.

"Cristiano Ronaldo er en maskine, han afslutter med højre fod, venstre fod og hovedet, og allesammen perfekt," fortalte Boateng i et interview med det tyske fodboldmagasin, Kicker.

"Ingen angriber er komplet på samme måde som Ronaldo. Man kan ikke holde ham helt i ro, han formår altid at få chancer i løbet af en kamp."

Boateng har stået overfor Ronaldo ved flere lejligheder, både med landholdet og med sin klub.

"Jeg har både positive og negative erfaringer med ham. Med landsholdet har vi altid formået at lukke ned for ham, f.eks. i 4-0-sejren ved VM i 2014. Med Bayern har vi slået Real Madrid ud én gang, men vi er selv blevet slået ud to gange."

Det besvær de tyske mestre har haft med at holde øje med Ronaldo, har gjort at man har mistet fokus på nogle af de andre talentfulde angribere i Real Madrids trup, og det er noget Boateng er klar over.

"Hvis man lukker ham ned, har man stadig kun gjort 50% af sit arbejde. Real Madrids andre spillere er alle sammen så gode."

Seneste artikler...

Annonce