Zidane: Vi er glade for resultatet, men der er ting at forbedre

Zinedine Zidane var glad for gårsdagens sejr over Bayern München, men på det efterfølgende pressemøde slog han også fast, at der var ting at forbedre til returkampen. Han sagde blandt andet:

- Sandheden er, at vi er glade for resultatet. Vi havde det svært i kampen. Det kostede mange kræfter at få gang i kombinationerne, men i anden halvleg blev det bedre. Vi led uden bold og gjorde det godt, når vi havde den. At vinde her er ikke let. Vi kan gøre tingene bedre, men vi er tilfredse.

Det var 3. udebanesejr i knald- eller fald-kampene og om det sagde Zidane:

- Vi tror på det og vi har motivationen til at gøre det godt. Allianz Arena er et stadion, vi godt kan lide at spille på. Med de besværligheder, som vi havde i kampens start……….og efterfølgende kom vi længere frem på banen, hvilket gav dem chancer til at score mål, selv om vi kontrollerede kampen godt.

Nu venter returkampen på Estadio Santiago Bernabéu og der venter en stor opgave:

- Vi vil komme til at kæmpe. Det er aldrig afgjort, det så vi mod Juventus. Vi vil komme til at lide i returkampen. Men vi bliver nødt til at planlægge den på en anden måde.

Carvajal måtte lade sig udskifte i kampen, men ifølge Zidane ser det ikke ud til at være alvorligt.

- Han sagde, at det ikke var noget særligt. Vi må se på lægetjekket i Madrid. Men hans fornemmelse er, at det ikke er alvorligt.

Seneste artikler...

Annonce