Madridista.dk varmer op til Champions League-finalen; Disse spillere har spillet for begge finalister

Hvem har egentlig spillet i såvel Liverpool som Real Madrid?

Ja, det spørgsmål bliver belyst nærmere i denne artikel, hvor madridista.dk har dykket lidt ned i historiebøgerne for at finde navnene på de ni spillere, der har været Real Madrid og Liverpools kærlighed forundt i en kortere eller længere periode.

Dette billede illustrerer meget godt Sahins karriere i såvel Real Madrid som Liverpool.

Nuri Sahin | Real Madrid – 1 sæson – 1 titel – 10 kampe – 1 mål – 1 assist – 641 minutters fodbold | Liverpool – 1 sæson – 12 kampe – 3 mål – 3 assists – 826 minutters fodbold

Real Madrid hentede Nuri Sahin til den spanske hovedstad i sommeren 2011 for 10 millioner euro fra Dortmund, men det lykkedes aldrig det tyrkiske midtbanetalent at indfri de forventninger, som Real Madrid havde til ham, hvorfor det i sidste ende endte med, at Real Madrid sendte ham på to korte lejeophold i henholdsvis barndomsklubben Dortmund og Liverpool inden turen gik permanent tilbage til tysk fodbold.

Mange ord kan føje på Arbeloa, men det ord der beskrev ham bedste som fodboldspiller var: Bundsolid. 

Alvaro Arbeloa | Real Madrid – 9 sæsoner – 8 titler – 238 kampe – 6 mål – 14 assists – 18.354 minutters fodbold | Liverpool – 3 sæsoner – 98 kampe – 2 mål – 6 assists – 8.353 minutters fodbold

Alvaro (Grande) Arbeloa er lidt af et ikon i såvel Real Madrid som Liverpool. Spanieren kæmpede sig, som så mange andre håbefulde spillere i La Fábrica, op gennem ungdomsrækker i Real Madrid, men det lykkedes i første omgang ikke for Arbeloa at slå igennem på førsteholdet, hvorfor han i 2006 skiftede til Deportivo la Coruña, imponerende og landede i 2007 en kontrakt med Liverpool, der betalte galicerne 3,9 millioner euro for højrebacken. Real Madrid havde dog ikke glemt Arbeloa og i 2009, sommeren hvor spillere som Ronaldo, Kaká og Benzema også blev hentet, hentede Florentino Pérez højrebacken tilbage til den spanske hovedstad for 4 millioner euro. Resten er historie. 

Xabi Alonso eksemplificerede om nogen elegance på højeste niveau.

Xabi Alonso | Real Madrid – 5 sæsoner – 6 titler – 236 kampe – 6 mål – 32 assists – 19.471 minutters fodbold | Liverpool – 5 sæsoner – 6 titler – 210 kampe – 18 mål – 9 assists – 16.427 minutters fodbold

Hvor Arbeloa og Sahin tog turen fra Real Madrid til Liverpool, så startede Alonso med at spille i Liverpool inden turen gik videre til Real Madrid. Englænderne havde allerede fået øjnene op for spanierens store fodboldkunnen i Real Sociedad, hvorfor de valgte at hente ham til engelsk fodbold til i 2004 for 16 millioner euro. Fem sæsoner og seks titler senere gik turen så videre til Real Madrid, da Flortenino Pérez i sommeren 2009 gik shop amok, hvilket blandt involverede en handel med Liverpool på 34,5 millioner euro for englændernes dengang spanske midtbanespiller. Alonso vandt Champions League i sin tid i såvel Liverpool, hvor han scorede i finalen, som Real Madrid, hvor han desværre havde karantæne i finalen mod Atletico Madrid i 2014. 

Dudek var kendt for at være sprællemanden over alle sprællemænd på målstregen.

Jerzy Dudek | Real Madrid – 4 sæsoner – 3 titler – 12 kampe – 3 clean sheets – 1.022 minutters fodbold | Liverpool – 6 sæsoner – 6 titler – 184 kampe – 76 clean sheets – 16.524 minutters fodbold

Polske Dudek havde en stor karriere i Liverpool, med hvem han da også vandt Champions League tilbage i 2005, hvor han var altafgørende på stregen i den legendariske straffesparkskonkurrence mod AC Milan. I Real Madrid, der hentede polakken i sommeren 2007 på en fri transfer, så Dudek ikke megen spilletid i sine fire sæson i klubben, men han nåede, som et lille plaster på såret, at være med til at vinde La Liga i 2007/08-sæsonen under Bernd Schusters ledelse.

Michael Owen spillede egentlig en flot sæson i Real Madrid, men fandt sig aldrig til rette i omkædningsrummet blandt stjernerne.

Michael Owen | Real Madrid – 1 sæson – 45 kampe – 17 mål – 2.446 minutters fodbold | Liverpool – 8 sæsoner – 7 titler – 284 kampe – 150 mål – 10 assists – 22.293 minutters fodbold

Michael Owen var et produkt af Liverpools fine ungdomsarbejde og brød allerede igennem på den helt store fodboldscene under VM-slutrunden i 1998, hvor særligt angriberens solomål mod Argentina står indprentet i erindringen hos de fleste fodboldelskere. Spol tiden frem til 2001. Michael Owen bliver kåret til verdens bedste fodboldspiller og er på dette tidspunkt blandt verdens farligste angribere. Tre år senere troppede Florentino Pérez op med en check på 12 millioner euro på Anfield Road, der endte med at blive overgangssummen for englænderens skifte til Real Madrid - det blev desværre kun til én sæson i den spanske hovedstad, hvor et af angriberens store højdepunkter var scoringen til 4-2 mod Barcelona i sejren på samme cifre tilbage i 2005.

Fernando Morientens er uden tvivl en af de helt store spillere i Real Madrids historie - et ikon.

Fernando Morientes | Real Madrid – 8 sæsoner – 6 titler – 271 kampe – 99 mål – 8 assists – 15.353 minutters fodbold | Liverpool – 2 sæsoner – 2 titler – 61 kampe – 12 mål – 1 assist – 4.114 minutters fodbold

Fernando Morientes dannede i mange år angrebspar med Raúl i Real Madrid, og sammen vandt de også Champions League i 2000, hvor Morientes scorede til 1-0 i Real Madrids 3-0 sejr over Valencia og i 2002, da madrilenerne slog Leverkusen 2-1 på Hampden Park i Glasgow. Spanieren endte med at blive en del af handlen, der sendte Michael Owen tilbage i 2004. Således hentede Liverpool efterfølgende Morientes til klubben for 9,25 millioner euro, hvor han dog aldrig blev den store succes, som englænderne havde håbet på. 

Stort fransk talent, der dog led under at være netop franskmand i Real Madrid, hvor man ikke kunne komme sovende til tingene. 

Nicolas Anelka | Real Madrid – 1 sæson – 1 titel – 33 kampe – 7 mål – 1.967 minutters fodbold | Liverpool | 1 sæson – 22 kampe – 5 mål – 1 assist – 1.396 minutters fodbold

Nicolas Anelka var lidt en nomade på den internationale fodboldscene. Franskmanden har spillet i klubber som PSG, Arsenal, Real Madrid, Liverpool, Manchester City, Bolton og Chelsea. Men det var Real Madrid der tilbage i sommeren 1999 hentede Anelka i Arsenal for hele 35 millioner euro, hvilket dengang var mange penge for en fodboldspiller. Den talentfulde franske angriber nåede kun at spille en sæson i den spanske hovedstad inden fodboldeventyret fortsatte i den franske hovedstadsklub PSG, der var franskmandens fodbolddestinationen inden han i sommeren 2002 endte på et lejeophold i Liverpool, der heller ikke udmøntede sig i et længerevarende samarbejde - Anelka vandt Champions League med Real Madrid tilbage i 2000, da han dannede en farlig offensiv med Raúl og Morientes.

Den mindst iøjnefaldende spiller på listen over handler mellem de to klubber.

Antonio Núñez | Real Madrid – 1 sæson – 15 kampe – 1 mål – 358 minutters fodbold | 1 sæson – 1 titel – 27 kampe – 1 mål – 1 assist – 1.405 minutters fodbold

Der er ikke alverden at knytte på Antonio Núñez' tid i hverken Real Madrid eller Liverpool. Han blev hentet til Liverpool samme sommer som Fernando Morientes, da Rafal Benitez overtog styringen i den engelske storklub. Han vandt dog Champions League med Liverpool tilbage i 2005 uden at komme på banen for englænderne. 

Steve McManaman har to Champions League-titler på samvittigheden - begge vundet som Real Madrid-spiller. 

Steve McManaman | Real Madrid – 4 sæsoner – 8 titler – 158 kampe – 14 mål – 6 assists – 9.501 minutters fodbold | Liverpool – 9 sæsoner – 2 titler – 308 kampe – 51 mål – 18 assists – 26.324 minutters fodbold

Sammen med Michael Owen, Xabi Alonso og Alvaro (Grande) Arbeloa, er Steve McManaman uden tvivl en af de største spillere, der repræsenteret begge klubber. Real Madrid hentede englænderen tilbage i sommeren 1999 på en fri transfer i Liverpool. Midtbanespillerens otte titler tæller blandt andet trofæer som to Champions League, to spanske mesterskaber og et VM for klubhold - han scorede ligeledes i Champions League-finalen tilbage i 2000 i Real Madrids overbevisende 3-0 sejr mod Valencia. 

Kilde: transfermarkt.com

Seneste artikler...

Annonce