Bale: ”Jeg har behov for at spille hver uge”


Gareth Bale kom med nogle opsigtsvækkende udtalelser efter finalen I Kiev. ”Jeg har behov for at spille hver uge. Jeg bliver nødt til at sætte mig ned med min agent og snakke”. Det virker til at Bale søger nye græsgange til sommer og eftersigende har det vækket flere af de store, engelske klubbers interesse. I dag melder forsiderne om et muligt skifte til Manchester United, som skulle have fulgt hans situation længst af alle interesserede klubber.


Bale’s agent, Jonathan Barnett, har indrømmet at de vil sætte sig ned med Florentino Pérez i løbet af de næste to uger for at tage en beslutning om spillerens fremtid. Den engelske presse, anført af Mirror, The Independent og The Sun, diskuterer om José Mourinho er villig til at betale mellem 136 og 227,5 millioner euro for den walisiske angriber.


Mirror og The Sun melder ydermere om en løn på niveau med Leo Messi’s i Barcelona. United skal eftersigende lokke med 650.000 pund om ugen, hvilket svarer til 38,5 millioner euro på årsplan. Dog er Bale’s primære motivation, for at ville skifte, ikke penge men spilletid. Han ønsker at spille ofte og Zidane har erkendt at situationen er ”kompliceret”. Hvis Anthony Martial fra United smutter, ville hans plads skulle dækkes ind og det ville efterlade United med en stjernespækket angrebstrio i form af Romelu Lukaku, Alexis Sánchez og Gareth Bale.

Seneste artikler...

Annonce