unisportShop2017

Raúl de Tomás-fremtid uklar

De Tomas
Raúl de Tomás under en venskabskamp for Castilla.

Raúl de Tomás, der agerer som lejesvend i Rayo Vallecano, gav sig tid til at tale med Marca om sin mulige fremtid i Real Madrid, hvor han har kontrakt frem til 2019.

”Jeg har fået fantastiske venner i Rayo, og det eneste jeg kan sige om min tilbagevenden er, at jeg bliver nødt til at vende tilbage, eftersom jeg har kontrakt med Real Madrid, men man ved aldrig. Jeg kan kun takke Rayo Vallecano for den behandling jeg har fået, og jeg har haft mulighed for at betale kærligheden og respekten tilbage, på banen,” forklarede De Tomás.

Raúl , som blev udlejet til den madrilenske forstadsklub i fjor, forstod hurtigt klubbens målsætning for den efterfølgende sæson: ”Da jeg ankom til Rayo og så truppen og hvilken stærk gruppe der var, tænkte jeg: ’Venner, i år kan vi præstere noget stort’”.

Og det var en fornemmelse, der viste sig at blive virkelig. Rayo Vallecano tilkæmpede sig nemlig oprykning til primera división, efter to sæsoner i ’la segunda’. Om den kommende sæsons udfordringer i La Liga, siger De Tomás: ”Jeg forbereder mig meget på det, jeg har en personlig træner som jeg bor sammen med, og jeg tager mig af kost og motion. Jeg lever og ånder for det 100 procent, det er mit job, det bliver ikke et problem”.

De Tomás har tilbragt de seneste tre sæsoner som lejesvend hos henholdsvis Córdoba, Valladolid og Rayo Vallecano, og Real Madrids plan er, at madrileneren tilbringer opstartssæsonen hos los blancos, for derefter at finde en afgørelse på sin fremtid. Men det er ikke noget, den 23-årige bekymrer sig om: ”Det eneste jeg vil nu, er at tage til en strand og glemme alt, jeg vil ikke tænke på fodbold. Når jeg skal tilbage vil jeg tænke på, hvad der venter mig, hvad der bliver svært… Men jeg vil imødegå det med entusiasme, som jeg gør med alt”.

Raúl de Tomás spillede en afgørende rolle for Rayos tilbagekomst til La Liga, da han med 23 mål blev holdets topscorer. Spørgsmålet forbliver, om det er egenskaber, som den kommende Real Madrid-træner ser brugbare for den kommende sæson.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.