Lopetegui råder over kompetent trup fra første træningskamp
Keylor Navas og Achraf kommer til at deltage i hele Real Madrids sæsonoptakt, da Costa Rica og Marokko ikke formåede at kvalificere sig videre fra gruppespillet ved VM i Rusland.
Dermed råder Lopetegui over begge spillere, når Real Madrid spiller første træningskamp denne sommer mod Puebla i Mexico d. 28. juli - Real Madrid-duoen støder til truppen d. 27. juli.
De spillere, der ikke har været med til VM, møder op til første træning på Valdebebas d. 17. juli.
Det drejer sig om Casilla, Luca Zidane, Jesús Vallejo, Theo, Dani Ceballos, Marcos Llorente, Gareth Bale, Karim Benzema, Borja Mayoral og Raúl de Tomás, ligesom man også regner med, at nyindkøbene Vinicius jr. og Lunin er at finde på træningsbanen denne dag.
De resterende VM-spillere støder til Real Madrid sæsonoptakt, som disse efterhånden bliver slået ud af turneringen. Dog med det lille forbehold, at der er en måneds pause til alle spillere efter sidste kamp ved VM for den enkelte spiller, hvorfor flere spillere kan misse El Derbí i den europæiske Super Cup, hvis disse eksempelvis går hele vejen til finalen.
Den garanterede måneds pause til Real Madrids spillere åbner op for en fin mulighed for flere ungdomsspillere, der således får muligheden for at vise sig frem for Lopetegui i de første træningskampe denne sommer.