U19 avancerer til Youth League kvartfinalerne

6 år 1 måned siden #1 af Bertram

Real Madrids u19-hold er efter et dramatisk opgør mod Bayern München u19, videre til kvartfinalen i den store europæiske turnering for ungdomshold. Holdet udviste stort potentiale, da de på udebane vandt med cifrene 3-2, på trods af, at de spillede med en mand i undertal i næste hele anden halvleg. Real Madrids mål i opgøret blev sat ind af Miguel, López og Alberto. I kvartfinalen kommer Chelsea u19 på besøg på Real Madrid u19-holdets hjemmebane, Di Stéfano, den 14. marts i endnu en knockoutkamp uden returopgør.

Ingen af holdene havde synderligt stor favoritværdighed inden opgørets begyndelse, og kampen startede altså også ud med to hurtigt spillende hold, som producerede en kamp der virkelig levede op til alt hvad man kunne ønske sig, af en ungdomskamp af denne størrelse. Kun seks minutter inde i kampen, fik Real Madrid scoret efter et lynhurtigt angreb, der blev afsluttet af Miguel, som scorede på et flot indlæg fra López i højre side. Et kvarter senere svarede Bayern dog igen, i form af et frisparksmål, som blev sat ind af 19-årige Derrick Köhn. I det 29. minut da det fortsat stod lige, havde Óscar muligheden for at bringe Real Madrid foran, men forspildte sin mulighed fra 11-meter pletten, da hjemmeholdets målmand Früchtl var årvågen, og fremførte en god redning. Ni minutter senere bragte López dog alligevel Real Madrid foran via en god kontra, og hermed kunne madrilenerne altså gå til pause foran med 2-1.

Anden halvleg stod til at blive en besværlig affære for Real Madrid, da Adri efter to minutter fik direkte rødt af kampens dommer, og efterlod sine ti holdkammerater på banen med en meget svær opgave. Det blev ikke bedre af, at Fein udlignede for Bayern i det 54. minut, og gav hjemmeholdet favoritværdigheden tilbage. Real Madrid lagde sig dog ikke ned, men bevarede i stedet et imponerende tempo i deres spil, hvilket lønnede sig i form af et mål til Alberto og Real Madrid i det 74. minut, ved hjælp af en flot stikning fra Martín. Dani Gómez havde kort efter en mulighed for stort set at lukke opgøret, men grundet en flot redning fra Früchtl, måtte holdet forsvare sejren hjem i stedet.

Startopstillinger:

2 - Bayern München U19: Früchtl, Rieg, Mai, Götze, Köhn (Zylla, 88'), Stanisic (Meier, 64’), Shabani, Dorsch, Fein, Wintzheimer og Jeong.

3 – Real Madrid U19: Moha, López, Álex Martín, De la Fuente, Zabarte, Martín (Antonio, 88'), Óscar, Alberto, Miguel (Víctor Chust, 61’), César Gelabert (Vacas, 81’) og Dani Gómez.

Mål:

0-1 (min. 6): Miguel Baeza.

1-1 (min. 21): Köhn.

1-2 (min. 39): Sergio López.

2-2 (min. 54): Fein.

2-3 (min. 74): Alberto.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 1 måned siden #2 af kamaldo
Nøj hvor jeg savner kampreferater af 1. Holdets kampe
Følgende bruger(e) sagde tak: Madrid777

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 1 måned siden #3 af Daniel

kamaldo skrev: Nøj hvor jeg savner kampreferater af 1. Holdets kampe


Tro mig, når jeg siger, at det gør vi også på redaktionen.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 1 måned siden #4 af BBB
Det er lidt fedt, at Bertrams første post på forum er et referat om u19 drengene :-D

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce