AS-journalist: Lewandowski forsøger at gennemtvinge et skifte til Real Madrid

6 år 6 måneder siden #1 af Daniel

Anerkendt AS-journalist erfarer, at Lewandowski er opsat på at skifte tysk fodbold ud med det varmere spanske himmelstrøg.

Karl-Heinz Rummenigge gik tidligere på ugen i kødet på Robert Lewandowski via pressen, efter Bayern Münchens stjerneangriber havde udtalt sig i negative vendinger omkring den tyske storklubs ageren på transfermarkedet.

Dette har selv sagt affødt alverdens rygter, og ifølge AS's anerkendte sportsjournalist Guillem Balagué, så skulle Lewandowski nu være opsat på at gennemtvinge et skifte til Real Madrid i "nær fremtid", men det bedste bud ville være, at Real Madrid først vil forsøge sig med et bud på den polske angriber til sommer.

Ind til videre er Balagués gisninger blot et løst rygte, om end det ville give mening for Real Madrid at kaste en pose penge efter en af verdens absolut bedste angribere, da den spanske hovedstadsklub allerede i indeværende sæson har haft store problemer på angrebspositionen.

Og hvem ved; hvis Real Madrid virkelig er Lewandowskis drømmeklub, som Rummenigge formidlede det i sin kritik af angriberen, så er det ikke utænkeligt, at de to parter finder hinanden.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 6 måneder siden #2 af Salix7
Hvis RM virkelig er hans drømme klub, hvorfor valgt han os så fra i første omgang? Jeg giver ikke meget for spillere, som agerer sådan - seneste skud på stammen er Mbappé.. Det virker utroværdigt og som en skidt mentalitet hos spillerne.

"Noventa minuti en el Bernabéu son molto longo."
Følgende bruger(e) sagde tak: Dios, BBB, Chamartin, Kimbo

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

6 år 6 måneder siden #3 af El Siete

Salix7 skrev: Hvis RM virkelig er hans drømme klub, hvorfor valgt han os så fra i første omgang? Jeg giver ikke meget for spillere, som agerer sådan - seneste skud på stammen er Mbappé.. Det virker utroværdigt og som en skidt mentalitet hos spillerne.


Jeg har tidligere læst det som at interessen fra RM først kom efter skiftet til Bayern så godt som var sikret. Og hvis Bayern længe havde bejlet, så er det jo heller ikke et dårligt skifte.
Hvem ved, men jeg gad virkelig godt se ham i klubben.

Como no te voy a querer,
como no te voy a querer,
si eres campeón de Europa por décima vez.

Venligst Log på eller Opret en konto for at deltage i samtalen

Leveret af Kunena Forum
Annonce