Real Madrids historie
Den 6. marts 1902 mødtes en flok fodboldtilhængere i "Al Capricho", en lille butik ejet af Padrós-brødrene for at skabe Madrid Foot Ball Club. Fodbold var på den tid ikke nogen særlig populær sport i Spanien, og ingen kunne derfor vide, at denne aften skulle blive den første for den klub, som knap 100 år senere skulle kåres som det 20. århundredes mægtigste klub og vinde flere titler og tilhængere end nogen anden klub.
Fodboldtilhængerne var: Juan Padrós Rubio, Præsident, Enrique Varela, Vicepræsident, Manuel Mendía, Secretær, José de Gorostizaga, kasserer og Antonio S. Neyra, Mario Giralt, Carlos Mertens, Álvaro Spottorno og Arturo Meléndez, talsmænd.
Aftenen blev brugt på at skrive klubbens vedtægter ned og man besluttede sig for at holdets trøjer og bukser skulle være hvid, mens strømper og kasketter skulle være blå. Forbilledet var Corinthians fra London, som på det tidspunkt var meget berømt. Samtidig besluttede man at første kontor skulle være på kroen La Taurina.
3 dage senere spillede Madrid Foot Ball Club sin første kamp i et forsøg på at profilere førsteholdet og for at gøre de første tilskuere mere nysgerrige. Holdopstillingerne var følgende: Blåt hold: Meléndez, J. Padrós, Spottorno, Gorostizaga, Mendía, Páramo, Neyra, A. Giralt, F. Palacios, Martens og Rodero. Rødt hold: J. Giralt, Meléndez, Molera, Salvador, Valcárcel, Spottorno, Stampher, J. Palacios, Varela, Celada og Bueno.
Kampen blev spillet på pladsen ved siden af tyrefægterarenaen og blåt hold vandt med 1-0. Spillerne blev dog mødt med flere hånlige tilråb end jubel, men fodbold var bestemt kommet for at blive og allerede den 22. marts 1902 skrev avisen "Heraldo del Sport" positivt om den sportsgren som engelske handelsfolk og sømænd havde bragt med sig til den iberiske halvø.
I de første fem år afholdt Madrids væddeløbsbane et dobbeltarrangement, hvor tilskuerne først kunne se en polo-kamp og dernæst fodbold, hvor Madrid Foot Ball Club´s spillere risikerede at falde i hestemøg, men klubbens ledere arbejdede hårdt på at gøre fodbold i almindelighed og klubben i særdeleshed respekteret i Madrid.
Således blev de første internationale kampe, som Madrid Foot Ball Club spillede mod hhv. Gallia (fransk mester) og Club Internacional de Foot-Ball Lissabon overværet af notabiliteter, som havde fået en speciel indbydelse af klubbens ledelse.
Også den spanske Kong Alonso XIII overværede klubbens kampe i hyggeligt samvær med klubbens præsident, alt sammen i et forsøg på at skabe en anerkendt og højt respekteret klub. Kong Alonso XIII skulle senere tillade klubben at tage navnet "Real", som betyder Kongelig. Det skete den 29. juni 1920.
Der var ikke ret mange klubber i Spanien i begyndelsen af 1900-tallet og de stor afstande gjorde, at man afholdt mange regionale mesterskaber og her var Madrid Foot Ball Club initiativtagere til en turnering, som skulle omfatte 7 Madrid-klubber, nemlig Español de Madrid, Moncloa, Retiro, Moderno, New, Sport og Madrid Foot Ball Club.
Turneringen blev overværet af hele den spanske kongefamilie, og snart var initiativet til lignende turneringer også taget i andre spanske byer.
Også Copa del Rey så sin fødsel i Madrid og i første turnering, hvor man spillede alle mod alle, deltog tre mandskaber, nemlig Athletic Bilbao, Español Barcelona og Madrid Foot Ball Club. Turneringen blev sponseret af et catalansk champagne-firma. Såvel Ath. Bilbao som Madrid Foot Ball Club slog Español Barcelona med hhv. 4-0 og 4-1, så der var lagt op til en spændende finale mellem to rivaler. Madrid Foot Ball Club var foran med med 2-0 ved pausen, men baskernes større rutine blev afgørende i anden halvleg og de endte med at vinde historiens første udgave af Copa del Rey med 3-2.
Bortset fra Ath. Bilbao havde Real Madrid ikke den store modstand i Spanien i disse år, hvor Barcelona ikke deltog i turneringerne på grund af, at de blev afholdt i Madrid. Man mente, at visse klubber blev favoriseret af, at turneringen blev afholdt i Spaniens hovedstad. En lidt sjov holdning, idet turneringen var sponseret af et catalansk firma, og det gik da heller ikke upåagtet hen i Madrid, hvor man ikke gik af vejen for at kalde Barcelona for kyllinger, især i betragtning af at klubben på det tidspunkt havde et ret lovende hold. Så allerede her var kimen lagt til stridighederne mellem centralmagten Madrid og Cataloniens kamp for selvstændighed.
Madrid Foot Ball Club fik dog hurtigt kamp til stregen i Madrid. En flok studenter fra Bilbao flyttede nemlig til Madrid for at læse videre og de dannede hurtigt Athletic Bilbao, som senere skulle blive til Atlético Madrid. De to klubber mødtes hurtigt i den første af mange kampe og den endte 1-1. Klubberne blev hurtigt ærkerivaler og byen blev opdelt i arbejderklassen, som holdt med Athletic Madrid og det bedre borgerskab, som holdt med Madrid Foot Ball Club. Den dag i dag er rivaliseringen mellem de to klubber delt op i samme samfundsmæssige lag.
I spansk fodbold gav det hurtigt anledning til negative spændinger, at turneringerne altid blev afholdt i Madrid af det madrilenske fodboldforbund, så i oktober 1909 oprettede en række spanske klubber Federación Española de Fútbol, som i dag er kendt som RFEF (Real Federación Española de Fútbol). Mødet fandt sted i Madrid og første præsident for organisationen blev Vega de Seoane, som var basker. Som en af de første gerninger flyttede han Copa del Rey-turneringen til Baskerlandet, hvilket bare fik endnu flere klubber til at melde afbud, idet man ikke mente at man kunne spille fodbold på de sandede baner i det nordlige Spanien. Barcelona så dog muligheden for at deltage og i de næste otte år delte de Copa del Rey-trofæerne med Ath. Bilbao. Ath. Bilbao var især skræmmende med Rafael Moreno i spidsen. Han var den første stjerne i spansk fodbold og angriberen fik tilnavnet Pichichi, som den dag i dag bruges om årets topscorer.
Madrid Foot Ball Club sluttede årtiet med at tabe til Español Madrid, så man ikke var med i slutspillet i Baskerlandet.
Mens Madrid Foot Ball Club var sendt ud i mørket meldte en 14-årig dreng sig ind i klubben og blev spiller på junior-holdet. Han skulle blive i klubben i 69 år frem i tiden og få større betydning for en klub end nogen anden har fået i nogen klub på verdensplan. Navnet var Santiago Bernabéu.
Han kom til verden i Albacete i Manchego-distriktet, som er mere kendt for deres oste og Don Quixote. Hans far var advokat i Valencia, men familien flyttede til Madrid af arbejdsmæssige grunde og Santiago Bernabéu skulle senere følge i sin fars fodspor, selv om han egentlig hellere ville have studeret medicin.
Santiago Bernabéu skulle hurtigt komme til at gøre sig gældende i Madrid Foot Ball Club, hvor han som 17-årig fik debut på klubbens bedste hold og hurtigt blev anfører.
Der findes et berømt billed af Santiago Bernabéu fra 1909, hvor han som 14-årig ses på et holdfoto siddende med bolden, mens han stirrer målfast ind i kameraet. På billedet kan man tydelig se hans lederegenskaber og store udstråling. (Billedet findes i Alrededor de la historia – Memoria gráfica del Real Madrid på side 21.)
Han brugte al sin tid på klubben. Da Madrid Foot Ball Club stod foran byggeriet af Estadio O´Donnell var Santiago Bernabéu den første til at melde sig som frivillig og han var med til at grave ud til stadion. Senere hjalp han med at male hegnet omkring stadion sammen med sin bror.
Estadio O´Donnell blev indviet 31. oktober 1912 mod Sporting Irún, som var blevet inviteret af Madrid Football Club, som et bevis på at det var Spaniens stærkeste hold. I virkeligheden var det mere en hån mod Ath. Bilbao, som uden tvivl var mere frygtindgydende. Forinden havde den lokale præst velsignet stadion. Kampen endte 0-0, men senere samme eftermiddag spillede de to hold på ny og denne gang viste Sporting Irún ingen nåde og knuste hjemmeholdet med 4-1.
De følgende år blev ingen dans på roser for Madrid Foot Ball Club, men det var i disse år at rivaliseringen med Ath. Bilbao og F. C. Barcelona for alvor udviklede sig. I 1916 havde Real Madrid atter kvalificeret sig til Copa del Rey-finalen mod Ath. Bilbao efter en semifinalekamp mod Barcelona, som stadig huskes i Spanien her næsten et århundrede efter. Efter tre uafgjorte kampe skulle man spille den afgørende kamp og Barcelona førte 2-1 ved pausen. I anden halvleg brændte Santiago Bernabéu et straffespark efter at Zabalo havde udlignet, men fra da af stod der Madrid Foot Ball Club på resten af kampen, og man endte med at vinde 4-2. Efter de to sidste scoringer ændrede Barcelona taktik og begyndte at spille hårdhændet, hvilket førte til udvisningen af anfører Massana. Kampen blev dømt af den tidligere Madrid Foot Ball Club-spiller Berraondo, som blev heftigt kritiseret af Barcelona-spillerne efter kampen, trods det at de selv havde peget på ham som dommer før kampen. Dengang var det almindeligt, at hjemmeholdet udpegede en lokal dommer til at dømme kampene og det var almindelig høflighed at stole på dennes upartiskhed.
Med sejren var Madrid Foot Ball Club klar til finalen, som skulle spilles på Españols bane i Barcelona mod Ath. Bilbao og mange Barcelona-fans var mødt op til kampen for at forfølge Madrid Foot Ball Club gennem hele kampen, som Ath. Bilbao til catalanernes og baskernes store fornøjelse vandt med hele 4-0. Efter kampen blev Madrid Foot Ball Club´s spillere overdænget med kasteskyts og måtte eskorteres tilbage til hotellet af politiet.
Kampen fik efterfølgende konsekvenser for daværende præsident, Meléndez, som måtte trække sig, idet klubbens ledelse ikke mente, at man skulle være rejst til finalekampen, da man burde have forudset hændelserne efter forløbet af semifinale-kampen mod Barcelona.
Året efter var Madrid Foot Ball Club atter i Copa del Rey-finalen, og denne gang efter endnu en besværlig semifinalekamp, som måtte afgøres efter flere kampe. Modstanderen i semifinalen var Español, hvis fans invaderede banen i slutminutterne og slog dommeren bevidstløs med en træstol. Finalemodstanderen var baskiske Arenas de Getxo, som blev slået med 2-1, hvilket gav Madrid Foot Ball Club det første Copa del Rey-trofæ siden 1908. Herefter skulle der gå endnu 15 år inden endnu et trofæ blev bragt hjem til pokalskabet, denne gang som Real Madrid CdeF.
I 1920 fik Madrid Foot Ball Club lov til at kalde sig Real (Kongelig) af Kong Alonso XIII, hvilket blev af stor betydning for klubben og som den dag i dag omtales som noget unikt for klubben. Det er naturligvis ikke helt korrekt, for Real Madrid var ikke engang den første spanske klub, som kunne kalde sig Real, idet både Real Sociedad og Real Unión var før dem. Men udnævnelsen fik større symbolsk betydning for Real Madrid end for andre klubber, fordi det markede klubbens tilhørsforhold til den spanske magt-elite og det gav dem allerede dengang væsentligt flere medlemmer og dermed flere penge i klubkassen.
