Isco skal igen søge lykken på landsholdet

For to år siden fandt Isco spilleglæden på det spanske landshold, da Lopetegui var landstræner og Zinedine Zidane var Real Madrid-træner.

Nu søger den elegante spanier igen lykken på det spanske landshold, efter endnu en periode i Real Madrid, hvor spillet ikke lever op til forventningerne og hvor der mere end nogensinde er tvivl om ham. Isco har foreløbig været den store taber med ansættelsen af Santiago Solari, som knap har gjort brug af ham med blot 54 minutters spilletid i de første fire kampe.

Isco indledte ellers sæsonen flot, men har i lighed med mange af sine holdkammerater haft svært ved at holde et acceptabelt niveau og derfor er håbet også denne gang, at det spanske landshold kan være oasen, hvor Isco kan finde glæden frem igen.

Seneste artikler...

Annonce