France Football udnævner Real Madrid til verdens største klub
Real Madrid er blevet udnævnte til verdens største klub af det franske fodboldmagasin France Football.
Men vi - os madridistas - vidste jo allerede godt, at vi var tilhængere af verdens mægtigste klub.
I det franske fodboldmagasins februar-udgave har de publiceret en top 30 over de største klubber i verden, der toppes af Real Madrid og Barcelona.
Redaktionen på det franske magasin valgte listen ud fra følgende kriterier, der til sidst bestemte de 30 hold, hvor 55 hold ikke klarede cuttet til den endelige liste: spillere, tv-seere, følgere på sociale medier, gennemsnitligt tilskuertal, indkomst, udgifter, holdets markedsværdi og klubben i et historisk perspektiv - sidstnævnte et mere subjektivt kriterie.
Blandt de ti bedste hold finder man fem Premier League-hold, to hold fra den spanske liga, et hold fra den tyske liga og et hold fra den italienske liga samt PSG, der er det højest placerede franske hold på en syvendeplads.
France Footballs top 10 med point:
1. Real Madrid 184 point
2. Barcelona 177 point
3. Manchester United 151 point
4. Bayern München 135 point
5. Liverpool 120 point
6. Juventus 107 point
7. PSG 94 point
8. Chelsea 91 point
9. Manchesteer City 89 point
10. Arsenal 88 point